Velfærdsproblemer hos de danske søer - Dyrenes Beskyttelse

getabilsk og fiberholdigt foder (Christensen og Nielsen, 1992). Det sidst indtagne foder lejres midt
i mavesækken omgivet af det indhold, som allerede er til stede og som presses ud mod væggen.
Fra mavevæggen trænger fordøjelsessekreter forholdsvis langsomt ind i foderet. Efterhånden som
foderet op mod mavevæggen bliver nedbrudt, får det en mere flydende konsistens og det føres
ved peristaltiske bevægelser bagud mod tarmen langs mavesækkens væg. Undervejs mod tarmen
tilblandes det stadig mere mavesyre. På denne måde opretholdes mere basiske forhold omkring
spiserørets indmunding (hvilket forstærkes af det basiske spyt) og mere sure forhold omkring mavesækkens
udmunding i tarmen. Denne laginddeling, passage og behandling af maveindholdet kan
ikke lade sig gøre med intensiv fodring med en eller to højkoncentrerede fiberfattige fintformalede
fodertildelinger om dagen (Christensen og Nielsen, 1992, Christensen, 2000). Der skabes mere
sure forhold i mavesækkens spiserørsdel, hvilket disponerer for udviklingen af mavesår, idet mavesækkens
slimhinde nedbrydes.
Såret kan undertiden omfatte hele spiserørsdelen af mavesækken, og det kan brede sig til andre
dele af mavesækken og til spiserøret. Der er stor blødningstendens fra kroniske mavesår, og hvis
et større blodkar beskadiges, kan der opstå akut voldsom blødning til mavesækken, hvilket medfører
døden (Christensen og Nielsen, 1992). Mavesår findes således i alle grader fra let forhorning
af vævet omkring spiserørets indmunding i mavesækken til tydelig sårdannelse med voldsomme
blødninger i mavesækken (Juelsbo, 1995). Symptomerne på mavesår viser sig i overensstemmelse
hermed meget varieret fra tilfælde, hvor det ikke kan iagttages, at soen er syg til pludselige dødsfald
(Juelsbo, 1995). Et mavesår kan langsomt afhele eller persistere i længere tid som et kronisk
mavesår (Christensen og Nielsen, 1992). Ved opheling af mavesår kan der ske kraftig dannelse af
arvæv omkring spiserørets indmunding i mavesækken, således at den indsnævres og passage af
foder ind i mavesækken vanskelig- eller umuliggøres. Både de klinisk erkendbare mavesår og de
ophelede mavesår, som er forbundet med vanskelig passage af foderet, må formodes at have en
negativ indvirkning på søernes velfærd. Ydermere kan rimeligheden i, at søer dør af akutte mavesår
diskuteres ud fra etiske overvejelser, ligesom det ikke kan udelukkes, at der er smerte eller
ubehag forbundet med dødsfaldene, som derfor også er af velfærdsmæssig relevans.
Årsager til mavesår
Siden 1960’erne har man været klar over, at den altdominerende årsag til mavesår i spiserørsdelen
af mavesækken er længerevarende fodring med fintformalet, strukturløst foder (se Christensen
og Nielsen, 1992, Christensen, 2000). Sammenhængen er siden da blevet bekræftet i lang række
undersøgelser, herunder en helt ny undersøgelse fra Landsudvalget for Svin, som viser, at der er
færre/mindre alvorlige maveforandringer i den hvide del af maven, når søer får groft formalet
melfoder i stedet for fint formalet, pelleteret foder (Jørgensen og Jensen, 2004). Der er muligvis
en gunstig effekt af selve den mekaniske påvirkning af maveslimhinden fra grove bestanddele i
foderet, men den væsentligste årsag er formentlig, at fint formalet foder gør maveindholdet tyndt,
hvorved der sker mangelfuld laginddeling (Christensen og Nielsen, 1992) og surt, hvorved der sker
beskadigelse af slimhinden (Christensen, 2000). Stress kan formentlig virke disponerende for mavesår
og for akutte voldsomme blødninger. Sidstnævnte er beskrevet i forbindelse med transport
og miljøskifte for højdrægtige gylte (Kowalczyk et al., 1996).
Forekomst af mavesår
I en undersøgelse gennemført af Landsudvalget for Svin på søer til slagtning fra 10 besætninger
havde 45% af slagtesøerne maveforandringer, hvoraf en stor del var mavesår (Vestergaard og Petersen,
2003). Tallet svarer godt til en tidligere undersøgelse, hvor der på 392 slagtesøer fra to
besætninger (karakteriseret som typiske danske besætninger) blev fundet mavesår eller mavesårsrelaterede
forandringer på i alt 56% af søerne i den ene besætning og 65% af søerne i den anden
74 z Velfærdsproblemer hos de danske søer