Velfærdsproblemer hos de danske søer - Dyrenes Beskyttelse

Hvad angår indstillingen af den justerbare boks, tilrådes det, at boksen tilpasses, så den slutter
tæt om soen i dagene omkring faring, men dog ikke så meget, at soen ikke kan lægge sig på,
hvad det betragtes som en normal måde. Fareboksen er enten udført med forskudte rør eller med
fingre, der angiveligt støtter soen, når hun ligger op ad boksens side (Nielsen og Jacobsen, 1996a
(redigeret 2003)).
Kassesti
Fareboksen er typisk installeret i en såkaldt kassesti, hvor der er helt eller delvist spaltegulv, et
pattegrisehjørne og en krybbe (Nielsen og Jacobsen, 1996a (redigeret 2003)). Kassestiens dimensioner
afhænger af, hvornår pattegrisene fravænnes. Når de fravænnes ved 4 ugers alderen,
har det indtil i år været anbefalingen, at stien er minimum 1,5 m bred, 2,5 m lang og 0,5 m høj
(Nielsen og Jacobsen, 1996b (redigeret 2003)). I marts 2003 ændredes anbefalingerne dog på
baggrund af en undersøgelse, der viste, at søer og pattegrise er blevet større, til en bredde på 1,8
m og en længde på 2,7 m (Moustsen og Poulsen, 2004).
4.2. Generelle velfærdsproblemer
4.2.1. Adfærd
Fiksering begrænser i meget høj grad soens adfærdsmæssige muligheder. Soen begrænses i sin generelle
mulighed for at bevæge sig omkring og derved få motion, og samtidig forhindres hun i at
udføre en række specifikke adfærdsformer. De adfærdsmæssige begrænsninger, der pålægges alle
fiksede søer uanset staldafsnit, beskrives i kapitel 6. I indeværende afsnit beskrives de adfærdsmæssige
konsekvenser af fikseringen, der er specielle for farende og diegivende søer. (Det skal
understreges, at de velfærdsmæssige problemer, der beskrives i kapitel 6, skal sammenholdes med
de problemer, der beskrives her, for at få det samlede billede af de farende og diegivende søers
velfærdsmæssige problemer).
Socialadfærd og isolation fra flokfæller
Svin er sociale dyr (som beskrevet i kapitel 2), hvilket ifølge den nye lovgivning søges tilgodeset
under drægtigheden (som beskrevet i kapitel 3). Søerne skal i nyere stalde ifølge lovgivningen
holdes i løsdrift i grupper indtil 7 dage før forventet faring (Anon., 2003a). I ugen før det forventede
faringstidspunkt og under faring kan søerne dog holdes udenfor synsvidde af artsfæller, men
herefter skal de igen kunne se andre svin (Anon., 2003b). Dette reflekterer, at søer i de sidste
dage op mod faring søger at isolere sig fra sine artsfæller både under naturlige forhold (Jensen,
1986, 1989; Stolba og Wood-Gush, 1989) og under staldforhold (Arey et al., 1992). Soen bør
tages ud af drægtighedsstalden inden hendes motivation for at isolere sig er stor og hun bør samtidig
have en vis tilvænningsperiode i farestalden, inden hun farer. Dette harmonerer godt med
Landsudvalget for Svins anbefaling om, at hun overføres til farestalden 5 til 7 dage før forventet
faring (Nielsen og Jacobsen, 1996a (redigeret 2003)), om end det er lidt før end motivationen for
at isolere sig indtræffer. Det harmonerer derimod dårligt med, at det faktiske indsættelsestidspunkt
i mange besætninger ligger meget tættere på faringen (Alnor, 2003, Anon., 2003c).
Sen indsættelse er velfærdsmæssigt problematisk af flere grunde. Søerne forbliver i drægtighedsstalden,
selvom de ikke længere er motiverede for at være sammen med andre søer, og de får ikke
en tilvænningsperiode i fareafdelingen inden faring. Samtidig opstår der på grund af den biologi-
Velfærdsproblemer hos de danske søer z 41