Den Gode Dialog - Socialstyrelsen

10
Samarbejdet internt på rådhuset
Ud over det eksterne samarbejde retter handlingsplanen sig mod det interne samarbejde
mellem fagkonsulenter og de forskellige typer sagsbehandlere på rådhuset. Om baggrunden
for dette siger en faglig konsulent:
Interviewer: Hvad er baggrunden for jeres valg af forbedringsområde
Faglig konsulent: Den ene side er, at vi ikke har fået snakket grundigt nok om
nogle af borgerne. Den anden side det er, at der har været meget dårlig kommunikation
mellem vores aktiveringsdel og vores børne- og familieområde. Det er også
en af de ting, vi tager op. Altså både om de konkrete borgere, som vi ser igen og
igen, og det, at der virkelig har været forskellige sprog og er forskellige sprog og
meget mistillid til, hvad hinanden gjorde.
Interviewer: Er det fordi, der har været nogle forskellige kulturer mellem
familiesagsbehandlerne og beskæftigelsesfolket
Faglig konsulent: Det har der været, og som sagt har det skabt gensidig mistillid, i
stedet for at prøve at forstå det, de andre gjorde. Og der har ikke været noget
organisatorisk om, at man skulle gøre det. Der har ikke været lagt nogen rammer
omkring det. Den tværfaglige gruppe tidligere bestod af en sygedagpengesagsbehandler
og en jobkonsulent og en socialsagsbehandler, hvor børnefamiliesagsbehandleren
ikke var med, hvorfor kløften har været mellem børnefamiliesagsbehandler
og de andre sagsbehandlere. Hvor det kunne være sådan, at der
kunne ligge en børnesag, uden at jobkonsulenten vidste det. Og omvendt kunne
der være en familiesagsbehandler, som ikke anede noget om, at en borger var på
kontanthjælp, og at vedkommende nu var i aktivering.
Der er også blandt de interviewede sagsbehandlere enighed om, at der har været problemer
i det interne samarbejde. En jobkonsulent eksemplificerer det således:
Interviewer: Hvordan fungerede det interne samarbejde, før I gik i gang med Den
gode Dialog
Jobkonsulent: Det var mangelfuldt. Jeg har f.eks. oplevet, at en borger jeg skulle
aktivere, hvor jeg, først efter sagen er afsluttet, opdager, at der er en børnesag.
Dvs. der ligger i grunden noget viden om den person, som jeg ikke er klar over.
Det synes jeg var uhensigtsmæssigt, fordi det kan være, at den viden har betydning
for pågældende borger. Hvis det nu viser sig, at han har sprunget fra mange
skoler, inden han er 18 år, og når han så kommer til mig, og jeg ikke ved det,
tænker jeg, at jeg bare kan aktivere ham et eller andet sted hos en arbejdsgiver,
og så stikker han af dagen efter. Hvis jeg havde haft den viden, der lå i børnesagen,
så kunne det være, jeg havde tænkt mig om en ekstra gang. Det er uhensigtsmæssigt,
så hvis der er en eller anden viden, så lad os få den på bordet. Det var
min oplevelse før, at denne forbindelse mellem jobkonsulenter og børn- og ungesagsbehandlerne
ikke var så god.
Det skal dog understreges, at alle sagsbehandlere, der er blevet spurgt om det, har eksempler
på sager, hvor man har holdt ad hoc møder eller kontaktet hinanden uformelt, hvor
samarbejdet har fungeret fint, men det har ikke været systematisk, og i nogen udstrækning
været personafhængigt, dvs. afhængigt af i hvor høj grad man kendte sin samarbejdspartner