Den Gode Dialog - Socialstyrelsen

40
• Teammøder i de tværfaglige teams med drøftelse af tværfaglige problemstillinger,
udarbejdelse af handleplaner m.v. vedrørende tunge og komplekse
borgere en tirsdag hver anden måned kl. 8.30-10.00
• Ad hoc teammøder i de tværfaglige team, hvor aktuelle sager drøftes med
aktuelle kollegaer hver anden tirsdag kl. 8.30-10.00
• Fagspecifikke møder med drøftelser af det faglige område, niveaulægning m.v.
hver anden tirsdag kl. 8.30-10
• Fagkonsulentmøder med drøftelse af forskellige opdukkede faglige
problemstillinger, konsulenternes rolle m.v. hver 14. dag i halvanden time samt et
frokostmøde en gang om ugen
• Møde mellem teamleder og henholdsvis leder af Beskæftigelsesenheden og af
Familiehuset en gang ugentligt.
• Halvårlig temadag om afdelingens forskellige arbejdsområder med socialudvalget.
Denne faste og differentierede mødestruktur er vigtig for at sikre et relevant informationsflow
i afdelingen og meget central, fordi den giver rammerne for forskellige diskussionsfora
og sparringsfora.
Fælles kultur, viden og vidensdeling, dokumentation og evaluering
Kulturbegrebet indeholder mange forskellige elementer. Som et af elementerne i organisationskulturen
indgår den samling af særlig viden og erfaringer, aktørerne i organisationen
besidder som fællesviden eller som viden, aktørerne kan få adgang til. Denne viden og
disse erfaringer afhænger af, i hvor høj grad man deler den, og i hvor høj grad man dokumenterer
og evaluerer på arbejdsområdet. Dokumentationen drejer sig især om at kunne
producere viden om f.eks. klienternes problemer og ressourcer, hvilke metoder og foranstaltninger
man anvender og ikke mindst, hvad der kommer ud af det, og dvs. evaluering af
indsatsen. Vidensdeling drejer sig i hovedsagen om at synliggøre og dele den viden og de
erfaringer, medarbejderne har og bruger i deres arbejde med ledere, kollegaer og samarbejdsparter
m.fl.
Som det er fremgået, er det det helt dominerende synspunkt, at der er sket et kvalitativt løft
i vidensdelingen mellem de tværfagligt samarbejdende medarbejdere i arbejdet med de
konkrete borgere, der har været taget op på de tværfaglige møder. Og at dette løft først og
fremmest har bestået i et bedre, fyldigere og mere helhedsorienteret billede af pågældende
borgers problematik. Man kan også sige, at på sagsniveau er der tale om mere udbredt og
kvalitativt bedre vidensdeling mellem medarbejderne. Med hensyn til hvilke værktøjer og
metoder, man bruger i sagsbehandlerarbejdet, kan det konstateres, at der ikke er tale om
nogen fælles praksis, ligesom man heller ikke tværfagligt systematisk har diskuteret og
sammenfattet erfaringer om forskellige klienttyper eller fælles klientproblematikker, eller
bredere erfaringer med forskellige metoder og indsatser i forhold til forskellige typer
problemer, herunder resultater af indsatsen. Ligeså værdifuld, som vidensdeling om den
konkrete borger måtte være for dennes afklaring og for at udarbejde en realistisk og
relevant handleplan, ligeså frugtbart forekommer det undersøger at tage det næste trin i
vidensdeling eller erfaringsopsamling, hvor man på et lidt højere niveau deler hinandens
viden og erfaringer om forskellige klienttyper, fælles klientproblematikker, forskellige