Den Gode Dialog - Socialstyrelsen
Den Gode Dialog - Socialstyrelsen
Den Gode Dialog - Socialstyrelsen
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
40<br />
• Teammøder i de tværfaglige teams med drøftelse af tværfaglige problemstillinger,<br />
udarbejdelse af handleplaner m.v. vedrørende tunge og komplekse<br />
borgere en tirsdag hver anden måned kl. 8.30-10.00<br />
• Ad hoc teammøder i de tværfaglige team, hvor aktuelle sager drøftes med<br />
aktuelle kollegaer hver anden tirsdag kl. 8.30-10.00<br />
• Fagspecifikke møder med drøftelser af det faglige område, niveaulægning m.v.<br />
hver anden tirsdag kl. 8.30-10<br />
• Fagkonsulentmøder med drøftelse af forskellige opdukkede faglige<br />
problemstillinger, konsulenternes rolle m.v. hver 14. dag i halvanden time samt et<br />
frokostmøde en gang om ugen<br />
• Møde mellem teamleder og henholdsvis leder af Beskæftigelsesenheden og af<br />
Familiehuset en gang ugentligt.<br />
• Halvårlig temadag om afdelingens forskellige arbejdsområder med socialudvalget.<br />
<strong>Den</strong>ne faste og differentierede mødestruktur er vigtig for at sikre et relevant informationsflow<br />
i afdelingen og meget central, fordi den giver rammerne for forskellige diskussionsfora<br />
og sparringsfora.<br />
Fælles kultur, viden og vidensdeling, dokumentation og evaluering<br />
Kulturbegrebet indeholder mange forskellige elementer. Som et af elementerne i organisationskulturen<br />
indgår den samling af særlig viden og erfaringer, aktørerne i organisationen<br />
besidder som fællesviden eller som viden, aktørerne kan få adgang til. <strong>Den</strong>ne viden og<br />
disse erfaringer afhænger af, i hvor høj grad man deler den, og i hvor høj grad man dokumenterer<br />
og evaluerer på arbejdsområdet. Dokumentationen drejer sig især om at kunne<br />
producere viden om f.eks. klienternes problemer og ressourcer, hvilke metoder og foranstaltninger<br />
man anvender og ikke mindst, hvad der kommer ud af det, og dvs. evaluering af<br />
indsatsen. Vidensdeling drejer sig i hovedsagen om at synliggøre og dele den viden og de<br />
erfaringer, medarbejderne har og bruger i deres arbejde med ledere, kollegaer og samarbejdsparter<br />
m.fl.<br />
Som det er fremgået, er det det helt dominerende synspunkt, at der er sket et kvalitativt løft<br />
i vidensdelingen mellem de tværfagligt samarbejdende medarbejdere i arbejdet med de<br />
konkrete borgere, der har været taget op på de tværfaglige møder. Og at dette løft først og<br />
fremmest har bestået i et bedre, fyldigere og mere helhedsorienteret billede af pågældende<br />
borgers problematik. Man kan også sige, at på sagsniveau er der tale om mere udbredt og<br />
kvalitativt bedre vidensdeling mellem medarbejderne. Med hensyn til hvilke værktøjer og<br />
metoder, man bruger i sagsbehandlerarbejdet, kan det konstateres, at der ikke er tale om<br />
nogen fælles praksis, ligesom man heller ikke tværfagligt systematisk har diskuteret og<br />
sammenfattet erfaringer om forskellige klienttyper eller fælles klientproblematikker, eller<br />
bredere erfaringer med forskellige metoder og indsatser i forhold til forskellige typer<br />
problemer, herunder resultater af indsatsen. Ligeså værdifuld, som vidensdeling om den<br />
konkrete borger måtte være for dennes afklaring og for at udarbejde en realistisk og<br />
relevant handleplan, ligeså frugtbart forekommer det undersøger at tage det næste trin i<br />
vidensdeling eller erfaringsopsamling, hvor man på et lidt højere niveau deler hinandens<br />
viden og erfaringer om forskellige klienttyper, fælles klientproblematikker, forskellige