Den Gode Dialog - Socialstyrelsen

46
Vi har konkrete sager, og vi har også nu prioriteret, at vi både på de fagspecifikke
og på de tværfaglige skal have sparring på ressourceprofilen. Dem der laver den.
Og så snakker vi om lovgivning og procedure. Det er de tre hovedklumper, der er.
Interviewer: Ja. Hvordan er vægtningen imellem dem
Faglig konsulent: Det afhænger af, hvad der er behov for. Vi havde en periode,
hvor det var konkrete sager. Dem er der blevet færre af nu, hvor der er mere snak
om procedure, snak om hvordan man forholder sig til misbrugere og den borger,
man sidder overfor. Hvordan man kan handle med dem, hvad man kan og ikke
kan gøre, og hvad vores holdninger til det er.
Interviewer: Hvordan synes du, de fagspecifikke møder fungerer
Faglig konsulent: Jeg synes, de er meget hektiske. Der er mange, der gerne vil
meget frem, næsten skriger efter mere tid. Derfor har vi så også lavet en kontanthjælpsdag
her efter efterårsferien, en hel dag. Men i forhold til de tværfaglige
møder, så har folk meget på dagsordenen til fagspecifikke møder. Det kunne være
godt at skabe noget mere ro ved, at vi også går i dybden med et emne, vi tager op.
Et emne ad gangen.
Generelt er det indtrykket fra interviewene, at de fagspecifikke møder betragtes som meget
vigtige støtte-, sparrings- og kontrolfora, først og fremmest i forhold til tvivlsspørgsmål i
den konkrete sagsbehandling omkring problemernes karakter, konkrete tiltag, løsningsmuligheder,
procedurer og lovgivning m.v. Nogle gange i et omfang, hvor møderne bliver
hektiske og ikke når nok i dybden.
Der kan således stilles spørgsmål ved, om man taber grundighed i belysning og refleksion,
fordi der tages for mange sager eller problemstillinger op. Med andre ord: om man prioriterer
og disponerer sin tid godt nok på de fagspecifikke møder, om man behandler og
diskuterer for mange sager eller problemstillinger på bekostning af grundigheden. Det
hænger blandt andet sammen med, om mødeledelsen er klar og præcis nok. Et forhold der
ikke skal forsøgt vurderet her, da undersøger ikke har overværet et fagspecifikt gruppemøde.
Med hensyn til beslutningsdueligheden på de fagspecifikke møder siger udsagnene, at man
generelt sørger for at nå frem til beslutninger om indstillinger, videre arbejdsopgaver m.v.
Det er mere sjældent, at man udveksler erfaringer om og diskuterer mere overordnet eller
principielt om f.eks. bestemte klienttyper, sociale problematikker, metodeovervejelser og
indsatser m.v.. Erfaringsudvekslinger og diskussioner, som nogle udtrykker savn om, og
som i undersøgers øjne kunne medvirke til at kvalificere problemforståelse og indsats. Her
ligger en faglig udfordring.
De tværfaglige møder
De tværfaglige møder som støtte-, sparrings- og kontrolfora er behandlet ovenfor under
evaluering af den nye struktur (s. 17f). Billedet svarer stort set til billedet af de fagspecifikke
møder, bortset fra at det er tydeligt, at traditionen med at diskutere konkrete sagsforløb
er kortere og derfor ikke så udbygget.