Den Gode Dialog - Socialstyrelsen

22
Sagsbehandler: Nej, det synes jeg ikke, bortset fra den banalitet at finde en tid,
hvor folk kan. Vi har meget travlt.
En børnesagsbehandler sige på linie hermed om de tværfaglige møder:
Det fungerer optimalt i vores team. Jeg synes i hvert fald, at det fungerer godt, og
der har da stort set været sager på hver gang. Jeg synes ikke, der er nogle knaster
i det samarbejde.
Interviewer: Du siger, det er vældig positivt, at det er et godt forum
Sagsbehandler: Ja, det synes jeg, det er, jeg har haft stort udbytte af det. F.eks.
har jeg skullet lave et par sager, hvor jeg skulle indstille til familiebehandling i
Familiehuset. Det er det sidste, jeg har haft. Og en §38-undersøgelse på et af de
samme børn i en anden familie. Og dem har jeg kunnet tage med til teammødet og
spurgt, ”hvad ved du om den, og hvad ved du om den”. Og jeg har kunnet få de
oplysninger mundtligt fra dem, plus jeg har kunnet bruge noget fra sagerne.
Interviewer: Hænder det, at der ind imellem kommer nogle medarbejdere, der er
uforberedte
Sagsbehandler: Jo, det kan der da, og det kan der være mange forklaringer på.
Men det er altid vigtigt, at du ved, hvad det er for en sag, du skal tale om. Så det
skal være på plads, så man på forhånd ved, hvad det er for en sag, vi skal snakke
om, og hvorfor vi skal snakke om den. Så der kunne vi godt stramme op.
En jobkonsulent har følgende erfaringer med den nye samarbejdsstruktur:
Vi holder nu ad hoc møder, hvor alle de implicerede parter er med.
Interviewer: Og hvad er din vurdering af dem
Jobkonsulent: Jeg synes, det er godt. Vi havde et møde i går, og selvom vi ikke
havde alle de kræfter, der skulle være med efter min vurdering, så kunne vi i hvert
fald sige, ”det arbejder vi videre med – det her er aftalen. Du laver ressourceprofilen,
jeg laver interview af arbejdsgiveren, og så kan vi lægge det til den sagsbehandler,
der har den endelige afgørelse”. På den måde skal vi ikke starte helt
forfra og tage et møde ad gangen fra bunden. Så det er egentlig meget konstruktivt,
fordi vi samlet arbejder ud fra den viden, vi har. Og hvor det er klart, at hvis
XX (medarbejder på beskæftigelsesenheden, red), der kender borgeren ud og ind,
så er det ikke mig, der skal lave ressourceprofilen, men ham. Jeg skal komme med
den brik, jeg kan komme med.
Interviewer: I det tværfaglige forum skulle I så at sige lægge jeres viden sammen,
så I samlet fik et bedre helhedsbillede. Sker det
Jobkonsulent: Ja, det synes jeg. Jeg sidder og reflekterer over, hvor mange sager
vi egentlig har haft, hvor vi har gjort det. Men det er min oplevelse, at når vi
holder de tværfaglige møder, at så er der én, der kender sagen ret godt. Vedkommende
fortæller det, som vedkommende nu kan, men så er der altid en anden, der
ved noget andet. Og så får vi dannet puslespillet ud fra nogle forskellige brikker.
Det er min oplevelse, at det fungerer, og at vi klart får et bedre beslutningsgrund-