Den Gode Dialog - Socialstyrelsen

24
Medarbejder: Helt klart! Det er klart, at det styrker ens egen motivation, når jeg
bliver kontaktet første gang for at fortælle om den viden, jeg sidder inde med,
både i relation til mig selv, men nok så vigtigt i relation til de enkelte borgere, om
de enkelte borgere. Vi har nu en større intern kommunikation og respekt for
hinandens faglighed, og det er med overskriften, ”Hvordan gør vi det så” Og
her ser jeg en af måderne, vi kan gøre det på, det er et af værktøjerne. På den
måde har det været en frugtbar proces. Tiden efter vores Den gode Dialog-møder
har så også vist, at det er vigtigt med opfølgningsmøder, og at frekvensen for
disse møder i starten bør være hyppige. Det er meget vigtigt, tror jeg, at ånden fra
Den gode Dialog hele tiden stimuleres, ikke bare i de enkelte faggrupper, men nok
så vigtigt i alle tværfaglige sammenhænge.
Også den interviewede medarbejder i Familiehuset udtrykker sig positivt om det nye
tværfaglige samarbejde. Hun siger om samarbejdet med sagsbehandlerne på rådhuset:
Jeg synes, det er blevet bedre. Vi er også blevet bedre til at sige, ”det kan godt
være, vi ikke gør nogle ting, men vi oplever også, at I ikke gør nogle ting”. Vi er
blevet bedre til det, og jeg har det sådan, at jeg tror på, det vil ændre sig efterhånden.
Jeg har mere tro på det nu, end jeg havde for f.eks. et halvt år siden.
Den koordinerende faglige konsulent har følgende vurdering af, hvordan de tværfaglige
teammøder nu fungerer og hvilke faglige udfordringer det giver:
Interviewer: Hvordan fungerer de tværfaglige koordinerende møder nu Hvad er
det gode ved dem, og hvad er det mere tvivlsomme ved dem
Koordinerende faglig konsulent: Jeg synes, det gode ved dem er, at der er den
udveksling af informationer, som giver et bedre helhedsbillede af borgeren. Man
får en bedre koordinering, og man laver også aftaler på de møder: ” Du har den
rolle, og du har den rolle”, man laver en rollefordeling mellem sig, og det synes
jeg er godt, og det fungerer bedre, synes jeg. Hvis jeg skal se det fra den negative
side, kan jeg se, at der er nogle, der har mere bevågenhed på det end andre. Der
er nogle, der går meget op i det, og der er andre, der ikke gør det. De er ikke så
aktive i forhold til det. Og det næste, jeg går og overvejer, er: ”Hvad skal vores
næste step være for også at få motiveret den sidste del af medarbejdergruppen”
Måske kommer det gratis. Hvis andre er begejstret, så smitter det.
Interviewer: Et af formålene med det tværfaglige samarbejde var, at I lærte jeres
borgere bedre at kende, og at I ikke mindst lærte deres ressourcer bedre at kende.
Er der nogle erfaringer med det
Koordinerende faglig konsulent: Når der er de tværfaglige møder, så mener jeg,
det giver et bredt kendskab til borgeren, fordi sagsbehandlerne har forskellige
vinkler på, hvilke ressourcer borgeren har, og det har betydning for den gode
sagsbehandling.
Interviewer: Men du siger, at I stadig er i en begyndelsesfase
Koordinerende faglig konsulent: Udvikling er en langvarig proces.
Til spørgsmålet, om der er nogle faggrupper, der ikke er kommet så langt i forhold til at
udvikle det tværfaglige samarbejde, svarer hun: