Den Gode Dialog - Socialstyrelsen
Den Gode Dialog - Socialstyrelsen
Den Gode Dialog - Socialstyrelsen
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
32<br />
Samtidig var det arbejdsgruppens udgangspunkt, at det var meget vigtigt, at medarbejderne<br />
– i projektforløbet – blev medindraget. Teamchefen lægger således stor vægt på, at medarbejderne<br />
bliver inddraget i projektet. Hun siger, at hun ”vil gøre sit bedste for at få medarbejderne<br />
inddraget så godt som muligt”. Samtidig var man i arbejdsgruppen opmærksom<br />
på, at dens store indflydelse på projektindhold og forløb kunne være problematisk i forhold<br />
til at få medarbejderne inddraget. Om samspillet mellem arbejdsgruppens styring og<br />
medarbejderinddragelse siger den koordinerende konsulent:<br />
Interviewer: Hvad tænker du om forholdet mellem arbejdsgruppens styring og<br />
inddragelse af medarbejderne<br />
Koordinerende faglig konsulent: Jeg har tænkt meget over det, og over om det har<br />
været forkert, som vi har gjort. Vi tænkte, at arbejdsgruppen lavede de forudgående<br />
og forberedende processer for at spare medarbejderne og så senere inddrage<br />
medarbejderne, når processen blev mere konkret i forhold til medarbejderens<br />
dagligdag.<br />
Interviewer: Hvis du i dag skulle læne dig lidt tilbage og sige, ”hvad kunne have<br />
været gjort anderledes, og hvad er det virkelig vigtige, for at det lykkes<br />
fremover”<br />
Koordinerende faglig konsulent: Jeg ved ikke, om der kunne have været en større<br />
medarbejderinddragelse, end vi har gjort. Om det havde bevirket noget andet, og<br />
hvad det ville havde betydet for processen Man skal have respekt for processer.<br />
Og have øje for, at når vi selv synes, det er en god ide, så er det ikke sikkert, at<br />
alle synes det. Jeg synes, det var fint i starten, hvor vi satte os ned og sagde: ”Vi<br />
har den her borger. Vedkommende har været i systemet i så og så mange år. Her<br />
har vi i virkeligheden en mulighed for, at se på, hvad var det der gik godt, og hvad<br />
var det der gik skidt i forløbet. Og hvad kan vi lærer af det, og hvad siger<br />
borgeren i øvrigt selv om det Hvordan kommer vi videre” Det kan vi lære af,<br />
det var fremadrettet. Det synes jeg virkeligt var godt, men det er ikke alle, der<br />
synes, det var så spændende. Og det handler blandt andet om dagligdagens pres.<br />
Selvom udgangspunktet har været et relativt topstyret projekt i den indledende fase med en<br />
relativt begrænset medarbejderinddragelse, lykkedes det senere at engagere og involvere<br />
medarbejderne. At det blev tilfældet hænger i hovedsagen formodentligt sammen med to<br />
ting: 1) At projektet var rettet mod centrale arbejdsopgaver i den daglige drift, og at medarbejderne<br />
kunne se dette og nytten i det. 2) Et vel planlagt og vel gennemført uddannelsesforløb.<br />
Uddannelsesforløbet<br />
Som nævnt er det en gennemgående opfattelse, at medarbejdernes engagement og aktive<br />
indragelse i projektet fik sit gennembrud ved det tilrettelagte uddannelsesforløb. Det har<br />
været helt centralt for det vellykkede uddannelsesforløb, at man arbejdede med egne virkelige<br />
sager, at borgeren havde været inddraget via interviewene, at de relevante samarbejdsparter<br />
var med, og at medarbejdere fik nogle ’aha-oplevelser’, fordi ”der faktisk var noget,<br />
der kunne rykke i en sag – at det lykkedes”, hvilket undersøger tolker i den retning, at<br />
medarbejderne netop oplevede udbytte og nytte ved at deltage i forhold til deres egne