Den Gode Dialog - Socialstyrelsen

48
faglige konsulent eller en af de andre faglige konsulenter, og meget sjældent
bruger vi teamchefen.
Interviewer: Det er den måde I får sparring, støtte og rådgivning
Sagsbehandler: Ja, det er det. Nogle gange er det svært at få den uformelle
sparring, fordi folk har travlt, og man tit støder på en dør, der er lukket pga.
samtaler. Og man kan også løbe ind i, at ens faglige konsulent er optaget af noget
andet. De er jo også meget travle – der er mange projekter. Og nogle gange står
man aktuelt med en sag og kan f. eks. være i tvivl: ”Jeg skal til at skrive det her til
en borger, hvordan ville du formulere det her” eller ”Jeg har en afgørelse, og
jeg kan ikke finde paragraffen, og jeg vil gerne have den konkrete bekendtgørelse”
eller hvad ved jeg Så på den måde kan det være svært.
En forudsætning for den uformelle sparring er, at man kender hinanden, hinandens arbejdsopgaver,
faglige styrker og svagheder m.v., og at den anden part er tilgængelig. Med hensyn
til det gensidige kendskab fremhæver flere, at det i høj grad er ved den strukturerede
sparring i de fagspecifikke og de tværfaglige grupper, at man opnår dette gensidige kendskab,
som derfor giver mulighed for en mere kvalificeret uformel sparring.
De faste konsulentmøder
I forbindelse med den nye organisationsstruktur med faglige konsulenter har disse som
nævnt stor betydning som sparringspartnere for medarbejderne, både som tovholdere på de
fagspecifikke og de tværfaglige møder, men også generelt som faglige konsulenter for
medarbejderne. De faglige konsulenter har sammen med den koordinerende faglige
konsulent to typer faste møder. En faglig konsulent fortæller:
Vi har et 2-timers møde hver fjortende dag, og vi har et frokostmøde en gang om
ugen, hvor vi mere ustruktureret taler sammen og reflekterer, fordi vi på 14-
dagesmøderne har satset på at lave en fast dagsorden, mens vi på frokostmøderne
kan tale om nogle ting, der popper op, hvor vi meget bruger hinanden som sparringsparter:
”Jeg er stødt ind i det og det”. Det kan for eksempel være, at man
som faglig konsulent kommer ud for samarbejdsvanskeligheder inden for sin
gruppe, så kan man tage dem op. Eller man løber ind i en tvivl om, ”hvor langt
skal jeg gå her, hvornår skal chefen ind, er det en personalesag eller er det en
faglig sag”. Eller andre emner som f.eks. at vi skal have overblik over budgettet.
Interviewer: Det lyder i mine øre som et mellemledermøde, hvor man tager et
view over hele afdelingen, både fagligt, personalepolitisk og sagsarbejdsmæssigt,
og ikke som et fagligt konsulentmøde
Faglig konsulent: Men det har du da ret i, og jeg tror, at det er noget, vores organisationsgruppe
lige nu diskuterer. Jeg tror også, at vi som faglige konsulenter et
eller andet sted er mere mellemledere, end jeg var klar over, da jeg startede som
faglig konsulent. Og derfor har vi også haft et møde med teamchefen om, hvad der
er hendes opgaver og hvad er der er vores.
Interviewer: Men hvordan synes du jeres møder fungerer
Faglig konsulent: Jeg synes, at vi har været for ustrukturerede i vores faglige
konsulentgruppe, sådan overordnet sagt. På den anden side synes jeg også, at den