Den Gode Dialog - Socialstyrelsen

12
Nogle af børnesagsbehandlernes lidt mere moderate støtte til styrkelsen af den tværfaglige
indsats må ud over ovenstående også ses på baggrund af, at deres samarbejdsrelationer
fordeler sig helt anderledes, end det er tilfældet for de andre sagsbehandlere. Det gør de
fordi, langt hovedparten af deres samarbejdsrelationer er med andre samarbejdsparter, end
dem der er med i projektet, nemlig PPR-medarbejdere, daginstitutionspersonale, skolemedarbejdere,
sundhedsplejersker m.v., altså samarbejdsparter, der ikke indgår i Den gode
Dialog. Et forhold som bl.a. teamchefen peger på:
Børnesagsbehandlerne er trygge i deres fagspecifikke gruppe og mere skeptiske i
forhold til at prøve et teamsamarbejde. De er ikke sikre på, at de får noget ud af
det, bl.a. fordi deres største samarbejdspartnere er andre, der ikke er med i Den
gode Dialog.
At nogle børnesagsbehandlere er lidt skeptiske i forhold til styrkelsen af den tværfaglige
indsats kan også hænge sammen med, at de ikke tillægger helhedsorienteringen den samme
store vægt, som andre medarbejdere gør.
Forventninger til projektet, opbakning og eventuel modstand
Generelt er billedet som nævnt, at der stor opbakning i hele organisationen til projektet, og
der udtrykkes generelt positive forventninger til det. I de to nedenstående citater ses
eksempler på dette. En jobkonsulent beskriver sine forventninger således:
Det er, at vi skal skabe en forandring, hvor vi bedre får integreret den tværfaglige
idé, som jeg tror meget på og synes er helt rigtig. Og jeg oplever en vilje til at
lave tværfagligt samarbejde, hos os alle. Men jeg tror, at vi er nødt til at tage
udgangspunkt i noget konkret, hvor jeg kan mærke, hvad det betyder, hvis jeg gør
det (arbejder tværfagligt, red.), frem for hvis jeg ikke gør det, og således kan se,
hvad der kommer ud af.
En fagkonsulent siger om sine forventninger til projektet:
Interviewer: Hvilke er kriterierne for, at projektet lykkes
Fagkonsulent: Det er, at vi får en bedre måde at samarbejde på, en anden
samarbejdskultur, at vi får en tillid, så vi kontakter hinanden, sådan at når vi
snakker familie og aktivering i forskellige faggrupper herinde, er man hurtig til at
få en dialog med borgerne. Det er det interne. Et andet kriterium ville være, at vi
får en styrket forståelse af de borgere, hvoraf nogle har været her i 25 år. Og at
det er vigtigt at få borgeren med, sådan at den forståelse vi har, har vi sammen
med borgeren.
Et meget vigtigt punkt er, at undersøger ikke har registreret eller observeret direkte modstand
mod projektet. På spørgsmålet til de interviewede ledere, konsulenter og medarbejdere
om de har registreret modstand mod projektet, svarer alle, at det har de ikke, men flere
tilføjer, at selvom der næppe er direkte modstand, er der forskellige grader af skepsis, der
dels handler om, i hvor høj grad man kan får udbytte og nytte af det i forhold til det daglige
arbejde, og dels om det vil tage for mange ressourcer fra en dagligdag med et meget stort
arbejds- og tidspres. Forhold der, selvom motivationen og forventningerne generelt er
positive, giver anledning til tvivl om, i hvor høj grad medarbejderne som udgangspunkt
føler sig engagerede i det, og om de har et medejerskab til det.