Isolation af varetægtsarrestanter - Krim

101
fællesskab, kan dette nægtes af fængselsdirektøren. Politiet
kan, når der foreligger kollusionsrisiko, anmode fængselsdirektøren
om at træffe afgørelse om, at den pågældende ikke må være
i fællesskab, og en sådan anmodning vil i reglen blive imødekommet.
Der begæres sjældent total isolation, hvilket skal ses i sammenhæng
med den ofte langvarige anholdelsesperiode, hvor den
pågældende er anbragt i politiets fængsel.
Afgørelser om enrumsanbringelse kan ikke påklages eller indbringes
for retten.
Den fængslede har ret til at modtage besøg under fornøden overvågning
- der typisk kun er en synskontrol. Besøg af nære slægtninge
og eventuelt andre personer kan finde sted uden overvågning.
Fængselsdirektøren har afgørelseskompetencen, og spørgsmålet
kan ikke indbringes for retten.
Som den almindelige besøgsbestemmelse er udformet, er der ikke
hjemmel til at nægte besøg under overvågning. Reglen fortolkes
dog med visse begrænsninger. Undtagelsesvis kan der således
være tale om forhåndsudelukkelse ud fra misbrugsbetragtninger,
f.eks. ved en medsigtets besøg hos en fængslet, der i øvrigt
holdes isoleret.
Besøg overvåges i givet fald af en fængselsfunktionær, og politiet
kan kun i helt specielle tilfælde få tilladelse til at
overvåge besøg.
Breve til og fra fængslede skal gennemlæses.
Såfremt befordringen af brevet kan ødelægge formålet med fængslingen
eller forstyrre ordenen i fængslet, skal brevet returneres
eller afleveres til fangen, når han frigives. Fængselsdirektøren
har afgørelseskompetencen, og spørgsmålet kan ikke
indbringes for retten. Breve til en myndighed, der fører tilsyn
med fængslet, skal fremsendes uåbnet.