Isolation af varetægtsarrestanter - Krim

113
Det kan derimod ikke udelukkes, at kommissionen vil anse sig
for beføjet til at foretage en efterprøvelse af, om konkrete
isolationsforanstaltninger er rimeligt begrundet i den påsigtede
kriminalitets beskaffenhed, hensynet til at forhindre
undvigelse eller at sigtede gennem kontakt med vidner eller
medsigtede vanskeliggør efterforskningen og forfølgningen af
sagen, og om de er opretholdt i længere tid end disse hensyn
begrunder. Det må dog formodes, at kommissionen vil udvise
tilbageholdenhed med hensyn til efterprøvelse af en national
domstols skøn i så henseende.
7. Det anførte belyses ved den hidtil eneste foreliggende afgørelse,
hvorved kommissionen har taget stilling til realiteten
i en klagesag vedrørende isolation i et dansk varetægtsfængsel
.
Klage nr. 8595/78 NN against Denmark.
En pakistansk statsborger blev den 29. september 1977 fængslet
ved Københavns byret sigtet for overtrædelse af straffelovens
§ 191 (handel med et betydeligt antal morfinpiller). Sigtede
anbragtes efter de dagældende regler efter politiets bestemmelse
i isolation. Den 17. februar 1978 idømtes han ved samme
ret fængsel i 5 år. Isolationen opretholdtes efter dommen.
Domfældte ankede til frifindelse. Først efter afslutningen
af bevisførelsen ved landsretten blev isolationen ophævet den
23. november 1978. Ved landsrettens dom af 24. november 1978
blev domfældte delvis frifundet og straffen fastsat til fængsel
i 4 år.
Den pågældende indgav under varetægtsfængslingen en række klager
til den europæiske menneskerettighedskommission. Bl.a.
følgende klager blev behandlet af kommissionen:
1. Klage over tilsidesættelse af konventionens art. 3 ved at
være holdt isoleret i 425 dage og ved behandlingen i varetægtsfængslet
i øvrigt.
2. Klage over tilsidesættelse af konventionens art. 8 ved alene
at have haft besøg af sin hustru og sine børn 4-5 gange