Isolation af varetægtsarrestanter - Krim

54
1ation.
på den anden side indgår i denne afvejning kriminalitetens
grovhed og arten og omfanget af de skader for opklaringen,
som sigtede må antages at ville og kunne forårsage ved sin
kollusion, hvis han ikke isoleres.
I den konkrete sag indebærer proportionalitetsgrundsaetningens
afvejning, at der skal tages hensyn til på den ene side kriminalitetens
grovhed og sagens efterforskningsmæssige situation,
herunder bevistemaets vanskelighed, omfanget og vigtigheden
af bevisførelsen samt karakteren af de beviser, der skal
beskyttes ved isolationen, og på den anden side sigtedes konkrete
forhold, herunder navnlig hans sårbarhed over for negative
virkninger af isolationen.
Udvalget har ved reglens udformning ønsket at understrege,
at der i forbindelse med afgørelser om isolation må lægges
betydelig vægt på de konkrete forhold. Herved sikres dels,
at isolation ikke finder sted, hvor vægtige el'terforskningsmæssige
hensyn ikke kræver det, dels at oplysninger om sigtedes
personlige forhold, herunder lægelige oplysninger om hans
fysiske og psykiske helbredstilstand, efter de nærmere omstændigheder
tillægges central betydning for spørgsmålet om opretholdelse
af isolation. Overfor ganske unge mennesker bør der
udvises den yderste tilbageholdenhed med anvendelse af isolation,
men også overfor dem kan foranstaltningen være påkrævet.
I tilslutning til proportionalitetsreglen har udvalget overvejet,
om der måtte være anledning til at fastsætte særlige
begrænsninger i adgangen til at isolere sigtede fra de personer,
der i medfør af retsplejelovens § 171, stk. 1, ikke har
pligt til at afgive forklaring som vidne (sigtedes "nærmeste").
Udvalget har ikke fundet grundlag for at foreslå en sådan særlig
begrænsning.
4 , m \. JPqrme 11 e regler .
Efter den gældende retsplejelov behandles spørgsmålet om iso-