Isolation af varetægtsarrestanter - Krim

25
lation dels som supplement til isolation, hvor der må antages
at være risiko for brud på isolationen. Uanset at en sådan
anbringelse henset til bl.a. udformningen og placeringen
af reglen i retsplejelovens § 770, stk. 2, må betragtes som
en indskrænkning til sikring af varetægtsfængslingens øjemed,
antages der ikke at være adgang til umiddelbar rekurs til retten,
jfr. U.1980.527.H., smh. herved U 1979.783.V.
Efter retsplejelovens § 778 kan varetægtsarrestanters klager
over fængselspersonalets adfærd indgives til vedkommende fængselsinspektør
(arrestinspektør) eller direktoratet for kriminalforsorgen.
Har klageren ikke fået medhold, eller er der
ikke truffet endelig afgørelse inden to uger efter indgivelsen,
kan klagen efter nærmere regler indbringes for retten
på det sted, hvor varetægtsfængslet (arresthuset) er beliggende.
Bestemmelsen i § 778 omfatter næppe i almindelighed
klager over afgørelser, der træffes af institutionens leder,
f.eks. om enrumsanbringelse, jfr. U.1979.783. V. , og U.1980.
527.H. om overførsel til andet arresthus.