Evaluering af den selvejende institution The Clean House

Kapitel 4. Værestedet Clean House
I kapitel 4 behandles værestedet Clean House. Kapitlet belyser og vurderer Clean House
som være- og aktivitetssted med kortlægning af aktiviteter, medlemmer og brugere, og
værestedets betydning for brugernes fastholdelse i stoffrihed. Endvidere vurderes det,
hvordan brugernes deltagelse i aktiviteterne påvirker udviklingen i brugernes netværk og
deres sociale integration. Endelig behandles samarbejdet mellem den uafhængige og den
kommunale socialrådgivning. Kapitlet indledes med en opsummering samt angivelse af
udviklingspotentialer.
4.1 Opsummering og udviklingspotentialer
Værestedet Clean House er et værdsat og velfungerende tilbud til stoffri misbrugere.
Specielt brugerne ser Clean House som et unikt tilbud, som de ikke kan finde i andre
sammenhænge.
Københavns Kommune vurderer, at værestedet er vigtigt i forhold til at sikre et bredt
udvalg af tilbud, men vurderer samtidig, at kravet om stoffrihed betyder, at potentielle
brugere eksempelvis personer i substitutionsbehandling, ikke kan deltage i tilbuddet.
Værestedet lever op til sine formål i forhold til at skabe et fællesskab blandt brugere
på tværs af delprojekter, og det netværk og de rammer det giver, er en hjælp til at
brugerne fastholdes i stoffrihed.
Det vurderes, at der i Clean House er et identitetsfællesskab som i sammenhæng med
stoffriheden udgør et supplement til N.A.-fællesskaber. Det er et hensigtsmæssigt
alternativ til fællesskaber i misbrugsmiljøet eller i det kriminelle miljø.
En af de identificerede barrierer i forhold til formålet er brugerinddragelse. Således er
brugerrepræsentationen i bestyrelsen afskaffet. De ansatte oplever et manglende ansvar
fra brugernes side i forhold til at afholde og gennemføre aktiviteter, hvilket bevirker,
at de ansatte ofte må tage over. Hidtil har praksis derfor været, at henlæggelse
af aktiviteter er blevet accepteret. Dog overvejes det at genindføre brugermøder.
Et andet problemfelt er manglende systematik i opstilling af resultatmål, herunder
opfølgning, og målbare indikatorer. Delmålene for værestedet er eksempelvis ikke
omsat i resultatmål. Praksis omkring registreringer af medlemmer har ikke været tilstrækkeligt
implementeret i 2004, og der hersker derfor nogen usikkerhed omkring,
hvordan, og i hvilket omfang medlemsregistreringer og medlemsindbetalinger er foretaget,
og følgelig validiteten af opgørelser over antal medlemmer. Der registreres
endvidere ikke på antal daglige brugere.
Som konsekvens af ovenstående foreligger der ikke et faktuelt grundlag, som kan
anvendes til dokumentation af effekter og identifikation af indsatser.
Som følge af samarbejdsaftalen med Københavns Kommune fra 2005, har The Clean
House en udfordring i at udvikle systemer og målemetoder til at dokumentere indsatsen
og resultater heraf i The Clean House.
41