Systematisk inledning till Nordisk lexikografisk ordbok

209
heller ikke hvor fagfolk med mindre fremmedsproglig viden får behov
for at konsultere dette felt, skulle der opstå forklaringssprogsbetingede
forståelsesproblemer, idet lærebøger på engelsk ofte har udgjort en
væsentlig del af denne brugerkategoris pensum. Hertil kommer, at man
som fagekspert næppe kan komme uden om tidsskrifter m.v. på engelsk
i forbindelse med den løbende faglige ajourføring. Et passivt ordforråd
af ikke ubetydeligt omfang må derfor forudsættes for denne sekundære
målgruppe. I forbindelse med denne brugerkategori kan valg af Leng
desuden medvirke til at aktivere det passive ordforråd (Pilegaard 1994),
hvilket må anses for en absolut fordel, når engelsk samtidig er
koncernsprog. Yderligere må det forudsættes, at alle medarbejdere, der
beskæftiger sig med kommunikation i et sådant omfang, at det udløser
ordbogsopslag, besidder en vis viden om koncernsproget og dets
fagterminologi inden for ordbogens prioriterede delfagsområde.
Endelig ville den monolingvale del af ordbogen miste sin status af
basisordbog, såfremt forklaringssproget ikke var identisk med
koncernsproget. Muligheden for i bilingval sammenhæng at udarbejde
faglige oplysninger på begge de involverede sprog blev nævnt ovenfor i
forbindelse med faglige alordbøger. Denne mulighed er også til stede i
brancheordbøger, hvor koncernsproget er et andet end hjemlandets
sprog. Samtidig udfærdigelse af f.eks. definitioner på hjemlandets sprog
Lda ville da i givet fald skulle medvirke til ordbogens varetagelse af
funktionerne reception på Lda og eventuelt også på Leng af Ldabrugere,
produktion på Lda samt reception med henblik på oversættelse
fra Leng til Lda. Da ingen af disse imidlertid er intenderede funktioner,
bortfalder formålet med, ud over koncernsproget, desuden også at
inddrage hjemlandets sprog som forklaringssprog.
Som et led i de prækonceptionelle overvejelser må det afklares,
hvilke informationer om faget der skal indarbejdes i ordbogen med
henblik på etablering af den faglige forståelse, der er en forudsætning
for varetagelse af fagsproglige funktioner. Informationerne må med
henblik herpå tilstræbes struktureret på en sådan måde, at især den ikkefagkyndige
bruger under søgeprocessen kan se sammenhængen i og
dermed bevare overblikket over det pågældende fags opbygning.
Ordbøger med alfabetisk makrostruktur har den fordel frem for
systematisk opbyggede ordbøger, at brugeren, alt andet lige, kan skaffe
sig adgang til de ønskede informationer ved et enkelt opslag.
Heroverfor står imidlertid den væsentlige ulempe, at den alfabetiske
præsentationsform er aldeles tilfældig i forhold til det pågældende fags
systematik, hvorfor alfabetiske ordbøger ikke umiddelbart kan opfylde
det ovenfor stipulerede krav om faglig sammenhæng og overblik.