Et Skridt på Vejen… - Kommunikationsforum

MetodeGennem vores handlinger er vi alle medvirkende til at producere og reproducere vores omgivendesamfund, samtidig trækker vi alle på samfundets værdi- og regelsæt, når vi agerer i samfundet. Samfundetsom regel- og værdisæt er på denne måde både et middel til, og et resultat af, vores handlinger(Kaspersen 1995). For Giddens er strukturen dermed ikke determinerende for individet. Strukturerproduceres af individet selv og bliver dernæst rammen for individets handlen. Individet er en aktiv ogindsigtsfuld medproducent og potentiel forandrer af de sociale strukturer. Individet beskrives derforsom en agent; et individ der er vidende om de fleste handlinger han/hun foretager (Andersen & Kaspersen1996).Selvom Giddens forstår forholdet mellem aktør og struktur som en sammenhængende relation liggerhans forståelse op ad et hermeneutisk udgangspunkt. Giddens har hentet agentbegrebet fra den hermeneutisketradition (Andersen red. 1997), hvor agenten forstås som kyndig og vidende i modsætning tilden funktionalistiske tradition, hvor aktøren oftest reduceres til et systemprodukt. Hos Giddens betragtesstrukturen som regler og ressourcer, som produceres af individet selv og begrænsende elementer erderfor underbetonede i hans teori.Som Henrik Kaare Nielsen (1995) skriver, så er Giddens’ begreber ikke direkte operalisérbare i empiriskeanalyser, men kan benyttes som overordnet samfundsteoretisk referenceramme for analyser, hvilketnetop også er min hensigt. Giddens fremhæver, at man ikke kan fokusere på enten aktør eller struktur –inden for medieforskningen kan man derfor argumentere for, at mediet og modtageren er uløseligtsammenknyttede, og at det derfor ikke er muligt at koncentrere sig om enten institutionsanalyse ellerreceptionsforskning. En del kan ikke give fuld viden om helheden (Nielsen 1995).Som skrevet vil jeg sammenflette Anthony Giddens’ teorier med Johannes Andersens og Ralf Pittelkowssynspunkter. Johannes Andersen bygger sin argumentation på Anthony Giddens’ teorier, og deter derfor muligt at samarbejde de to typer af teorier til et samlet hele. Johannes Andersens bog HverdagensCentrifuge (2000) er i sig selv, med hans egne ord: ikke samfundsvidenskab i traditionel forstand.Dens kilder består ikke af mangfoldige data og informationer, holdt op imod teoretisk begrundedehypoteser. Bogen tager udgangspunkt i konkrete udtryk fra hverdagen. Billeder, ord, lyde. Indtrykder har fæstnet sig gennem et almindeligt jævnt og muntert liv i den danske hverdag (Andersen2000, s. 12-13). På trods af disse på papiret manglende kilder, mangfoldige data og informationer ogteoretisk begrundede hypoteser, så har Johannes Andersen en stor samfundsvidenskabelig ballast, påbaggrund af sin mangeårige forskning på området. Bogen har derfor et teoretisk grundlag, der gør denmulig at benytte som teoretisk diskussion af baggrunden for danskernes passivitet i disse år.Ralf Pittelkows bog Det personlige samfund (2000) er Pittelkows personlige billede af, hvad politikbetyder for borgerne i dagens samfund. Bogen bygger på Pittelkows egen forståelse af samfundet, oger derfor ingen videnskabelig afhandling. Argumenterne i bogen er et produkt af Pittelkows mange årserfaring inden for det politiske univers som lektor på Københavns universitet, som politisk rådgiverfor statsminister Poul Nyrup Rasmussen og som politisk kommentator på Jyllands Posten. Pittelkowsdiskussion bygger på en teoretisk og empirisk viden hentet fra videnskabelige undersøgelser samt fraPittelkows eget virke i det politiske system, til tider som aktiv deltager i det politiske liv til andre tidersom kommenterende iagttager (Pittelkow 2000), hvilket gør det muligt for mig at benytte hans synspunkteri samspil med Giddens’ og Andersens.For alle tre forskeres vedkommende gælder, at de er sociologer og samfundsforskere og dermed har etandet udgangspunkt end jeg i diskussionen af det senmoderne samfund. Giddens tager fokus på samfundetsproduktionsapparat, som det overordnede samfundsområde hvor der må ske ændringer for atsikre demokratiets velbefindende. Han omtaler derfor kun medierne sporadisk i sine værker. Jeg be-14