Et Skridt på Vejen… - Kommunikationsforum

Journalistiske arbejdsmetoderbrændpunkter 33 er den kulturelle nærhed blevet mere betydningsfuld end den geografiske nærhed. Visøger kontakt med folk, der interesserer sig for de samme ting, uanset hvor i verden, de befinder sig(Mogensen 2000, s. 88). Også Mejlby nævner, at den geografiske afstand til begivenheden eller sagenikke længere altid er afgørende; det væsentlige er, i hvilken grad det handler om forhold, vi som modtagerekender fra vores eget miljø, eller om mennesker vi føler kulturel samhørighed med (Mejlby1996, s. 59).Den geografiske nærhed har dog stadigvæk for mange mennesker en stor betydning for nyhedens interesse.Trods globaliseringen, eller måske mere på grund af globaliseringen, har det lokale miljø en storbetydning for mange mennesker. Det lokale miljø skaber trygge rammer i en travl og komplicerethverdag. Ifølge undersøgelsen Måske-læserne orienterer danske borgere sig generelt mod, hvad derforegår inden for en radius af fem km. fra, hvor man bor. Det lokale engagement trives hvor befolkningenpersonligt får udbytte (Poulsen 1998). Jo tættere mediernes historier når geografisk, jo lettereer det for modtagerne at identificere sig med problemstillingerne og jo mere interessante og autentiskeopleves de. Det handler om en følelse af nærhed hos modtagerne, om genkendelse, samhørighed oginteressefællesskab (Kramhøft 2000, s. 66).Ikke alle nyheder har lige stor relevans for alle borgere. Hvis hverken emnet eller researchen er nærværendefor læseren, lytteren eller seeren kan identifikationen skabes i selve formidlingen af nyhedenved at journalisten fortæller historien konkret, detaljeret og på en måde som vækker følelser og sympatieller antipati (Mogensen 2000).Mange nyheder er i deres udgangspunkt abstrakte problemstillinger eller fjerne begivenheder, som modtagerneikke umiddelbart kan indleve sig i. De er vanskelige at omsætte og relatere til den daglige tilværelse.På mange medier, og specielt dem med brede målgrupper, har medarbejderne erfaret, at modtagerinteressenog forståeligheden af nyhedshistorier stiger, når de abstrakte eller fjerne problemstillinger eksemplificeresved hjælp af personhistorier (Kramhøft 2000, s. 67).Nyhedskriterierne har ændret karakter over tid i takt med samfundets udvikling og mediernes selvstændighed34 , hvilket har skabt en meget større fokusering på og interesse omkring befolkningens interesserog værdier, hvilket ifølge forfatterne er tegn på en tydelig forbedret journalistik. Med sammepositivitet forholder Pittelkow sig overordnet til journalistikkens udvikling:Nutidens medier har ikke partierne, men læserne, lytterne og seerne for øje, når de arbejder. Da borgerne foralvor frigjorde sig fra fortidens partibindinger, gjorde journalistikken det samme. At tage udgangspunkt iborgerne drejer sig for det første om, at det enkelte medie skal have flere kunder i butikken, altså økonomi ogkonkurrence. Men for det andet ligger der også nogle bredere holdninger bag. Redaktører og journalister ernaturligvis også blevet præget af de antiautoritære holdninger, der i stigende grad har vundet frem i det personligesamfund (Pittelkow 2000, s. 165).Ifølge Undersøgelsen Politisk journalistik er enkeltsagen blevet en ny type af nyhed. I takt med atjournalister lægger større og større vægt på at bringe mennesker og eksempler ind i nyheder om generelleemner for at tiltrække modtagernes interesse gøres mange eksempelvis politiske og ideologiskesager til enkeltsager med ”ofret vs. den skyldige” som gennemtrængende fortællefigur (Pedersen &Horst 2000).Nærvær eller synligt bevisSom skrevet flere steder i dette speciale er identifikationskriteriet blevet et meget vigtigt kriterium isenmoderniteten i mediernes forsøg på at komme nærmere deres modtagere og skabe den nærhed borgerneimellem, som ikke er så følgelig i vores samfund i dag. Den almindelige borger bliver mere og33 Se afsnittet Adskillelsen af tid og rum s. 3534 Se afsnittet Dialogjournalistik s. 2756