KonklusionHvis journalisterne inviterer befolkningen til debat for at finde løsninger på samfundsmæssige problemermed betydning for den enkelte borger kan det anlægge en aktiv rolle hos borgerne. Hvis borgerneyderligere føler sig talt til og får en fornemmelse af, at beslutningstagerne faktisk lytter til deresholdninger og idéer, så opmuntrer det til yderligere aktiv deltagelse.85
PerspektiveringPerspektiveringDa jeg tog de første spæde skridt i dette speciale, havde jeg en følelse af, at public journalism kunnevære midlet til en bedre journalistik og et større offentligt engagement, men samtidig havde jeg minetvivl om, hvorvidt public journalism nogen sinde skulle vinde ordentlig indpas i det danske samfund.Baggrunden for min tvivl lå blandt andet i mine dårlige erfaringer med programmet Synspunkt.Herudover følte jeg i starten, at jeg arbejdede med et område inden for journalistikken som var renfiktion uden hold i virkeligheden. At ønske at medierne skal beskæftige sig med demokratisk dialogvirkede meget urealistisk i et samfund, hvor journalistikken er blevet en vare og hvor læserne, seerneog lytterne mere er blevet mediernes middel i kampen om annoncekronerne end et mål i sig selv.Som ugerne gik og jo længere jeg arbejdede mig ned i teorier og empiri blev jeg overbevidst om, atmine ideer ikke var så urealistiske endda. Holdningerne hos deltagerne i ’Debatforum’ lod mig forståat borgerne også føler demokratiets forfald, og ser mediernes nuværende formidlingsmetoder som etproblem. Ligeså var kritikken at finde i alle de forskningsprojekter, artikler og bøger jeg læste. Alleundersøgelser viste, uden at nævne begrebet public journalism, at en journalistik med brug af redskabersom dem i public journalism vil være til gode for både den danske befolknings tillid til medierne,for mediernes økonomi og for den demokratiske dialog i det danske samfund.<strong>Et</strong> fokus på større demokratisk dialog i samfundet er ikke i strid med mediernes vigtigste opgave; atsælge sine produkter til forbrugerne. Tværtimod. Public journalism er et middel til at fastholde båndettil modtagerne, så medierne kan sikre et økonomisk grundlag og dermed bibeholde sin funktion i samfundet.Her ved specialets afslutning vil jeg træde et par forsigtige skridt ud på det marked, som journalistikkener en del af – et marked som styrer medieverdenen mere end de basale journalistiske principper,borgernes ønsker og forskernes råd. <strong>Et</strong> marked hvor profit er i højsædet og den bedste historie derforer den, der er billigst at lave og som appellerer til den bredest mulige del af den købedygtige befolkning.Det vil sige en historie med minimal researchindsats 79 og mere underholdning end information,da underholdning har nemmere ved at tiltrække et publikum og er billigere i produktion 80 (McManus1994). På dette marked er der mulighed for afprøvning af public journalism projekter, som vist i minAfsluttende diskussion, men kun projekter af afgrænset varighed, hvorefter medierne vender tilbage tilderes traditionelle måde at kommunikere på, trods projekterne ofte har haft meget positiv virkning påden offentlige debat. Dette marked har endnu ikke fået øjnene op for, at en bedre journalistik på længeresigt vil sikre medierne det økonomiske grundlag som skal til for at overleve.For et halvt års tid siden lukkede A-pressen dagbladet Aktuelt på grund af for lave oplagstal og dermedfor dårlig indtjening. De fyrede journalister valgte at lave en ny type avis, Weekend Nu. En avissom ikke var bundet til A-pressen og som trodsede markedets krav ved at fokusere mere på bevarelseaf de journalistiske idealer end på øget profit. Weekend Nu kom for første gang på gaden den 29. augusti år, og som den første avis i Danmark er hele dens grundlag bygget op omkring public journalismprincipper. Her er ikke tale om projekter i ny og næ. Hele avisens kommunikationsforståelse og generellearbejdsmetode er hentet fra public journalism.79 Den billigste form for research, hvor journalister finder mulige nyheder stort set uden at forlade redaktionen ved at læse pressemeddelelser,aviser og nyhedstelegrammer, høre radio eller se fjernsyn, scanne politiradioen og lave rutineopkald til politiet og brandvæsenet (McManus1994).80 Informationstung journalistik kræver mere tankevirksomhed af modtagerne og er desuden dyrere at lave fordi journalisterne er nødt til athøre alle parter i en sag og ofte må lave billeder og lyd fra flere forskellige steder for at kunne perspektivere historien (Ibid.).86
Change language