Et Skridt på Vejen… - Kommunikationsforum

Det senmoderne samfundop til en diskussion af mediernes nuværende formidlingsmetoder og en diskussion af mulighederne foren forbedring af disse set i forhold til samfundets udvikling og befolkningens behov.Meget har ændret sig i vores samfund siden det moderne samfund voksede frem i Europa omkring det17. århundrede i forbindelse med overgangen fra feudalsamfundet til det kapitalistiske samfund. Isærmed udviklingen inden for informationsteknologien er vores samfund nu i bevægelse mod et informationssamfund,også kaldet et videnssamfund. Det stadie vi befinder os på nu kan derfor, ifølge Giddens,betegnes som sen- eller højmoderniteten (af andre samfundsforskere også kaldet postmodernismeneller postindustrialismen). Mediernes fremkomst har været en forudsætning for udviklingen afmoderne institutioner med nationalstaten og markedet i spidsen.Moderniteten er uadskillelig fra sine ”egne” medier: den trykte tekst og siden hen det elektroniske signal(…). Trykningen var en af de væsentligste kilder til fremvæksten af den tidlige moderne stat og andre af forløbernefor modernitetens institutioner, men når det virkelig drejer sig om høj-modernitetens oprindelse, erdet den stadigt mere sammenflettede udvikling af massetrykte medier og elektronisk kommunikation, der ervigtig (Giddens 1996, s. 37).Giddens karakteriserer overordnet senmoderniteten som en Jagannath-vogn; en løbsk maskine med enenorm kraft, som vi – kollektivt som mennesker – i en vis udstrækning er i stand til at styre, men somogså truer med at sætte sig ud over vores kontrol og splitte sig selv ad (Giddens 1994, s. 121). Befolkningeni vores samfund lever en sikker hverdag. Vi har med teknologien sikret os mod mange naturskabtefarer i hverdagen, men i vores stræben mod at mindske de ydre farer, har vi påvirket voreseget miljø så meget, at bivirkningerne truer vores fremtid.Senmoderniteten er præget af modsætningsfyldte forhold, hvor ontologisk sikkerhed eksisterer sideom side med eksistentiel angst. Ny viden (teorier og opdagelser) gør ikke blot vores sociale verdenmere gennemskuelig, men ændrer også verdens karakter og sender den af sted i nye retninger. Dettefænomens betydninger er en af de væsentligste årsager til modernitetens Jagannath-agtige karakter,og det påvirker både den socialiserede natur og de sociale institutioner selv (Giddens 1994, s. 132-133).Ud over de mange risici der lurer i vores samfund, og som påvirker vores liv, lever vi også i et samfundfyldt med så meget oparbejdet viden, at ét individ aldrig kan opnå fuld information om den omgivendeverden. Senmodernitetens dynamiske karaktertræk, Adskillelsen af tid og rum, Udlejring ogRefleksivitet, ligger til grund herfor og er derfor også grunden til mediernes stadigt voksende rolle somtilvejebringere af tillid. Jeg vil i det følgende forklare og diskutere de dynamiske karaktertræk.Adskillelsen af tid og rumI præmoderne samfund var tid og rum forbundet til en specifik lokal kontekst. Social interaktion forudsatteat individerne befandt sig på samme fysiske lokalitet på samme tid. Den teknologiske udviklinghar gjort det muligt at adskille tid og rum. I vor tid kan vi på trods af fysisk fravær komme i kontaktmed hinanden ved hjælp af elektroniske kommunikationsmidler som telefax, telefon og e-mail.Adskillelsen af tid og rum har først og fremmest indebåret, at der er blevet udviklet en ”tom” dimensionaf tiden, som også har trukket rummet bort fra stedet. Den ”tomme” dimension af tid består i, attiden er tømt fra bindingen til et konkret rum. Udviklingen af det mekaniske ur og nærnæst standardiseringenaf tid på tværs af landegrænser har gjort det muligt for alle lande at følge det samme kale n-dersystem og gjort det muligt at få en fælles forståelse af tiden. I senmoderniteten er der udviklet ettomt rum på baggrund af rummets adskillelse fra stedet. Hvor begrebet ”sted” refererer til de fysiske35