Et Skridt på Vejen… - Kommunikationsforum

Journalistiske arbejdsmetodergalt. Allerbedst hvis magtfulde mennesker direkte søger at hindre, at historien kommer frem (Pittelkow 2000,s. 166).Om det sensationelle portrætteres i ulykkeshistorier eller i beretninger om usædvanlige steder og begivenhedereller heldige eller uheldige personer kan sensationelle nyheder over én kam have den positivevirkning på læserne, seerne eller lytterne at nyheden er med til at understrege de positive værdierved den hverdags-normalitet som modtageren befinder sig i. Modsat kan en for hårdt pumpet journalistik,der går for langt i at intensivere stoffet, og som kun fokuserer på de mest sensationelle detaljer ibegivenhederne og ”blæser dem op” løsrevet fra sammenhængen, ifølge Peter Kramhøft, på sigt fåuheldige konsekvenser. Den giver måske nok en stor gennemslagskraft hos modtagerne, men ved samtidigat give et forvredet billede af hvad der sker, oplever modtagerne samtidig, at journalistik ikke ertil at stole på (Kramhøft 2000, s. 69).Evig fokusering på sensationerDet er journalisters opgave at ”afsløre”, når noget ikke er, som det burde være, men en evig fokuseringpå sensationer betyder, som også Peter Larsen fremhæver ovenfor, at alt det der er almindeligt falderuden for journalisternes blik, hvilket skaber et billede af et samfund fyldt med dårligdomme – et forvrængetbillede af et samfund, som borgerne ikke kan genkende.Journalists are taught the pat theory that since “news” means events out of the ordinary, all the nondisastrousthings that happen each day are not their business to report. Within limits this is true. But if an awareness ofthe parts of life that go right is not built into an enumeration of what is going wrong, the news becomes fundamentallyuseless, in that it teaches us all to despair… We have a system of news that tells people constantlythat the world is out of control, that they will always be governed by crooks, that their fellow citizensare about to kill them (Fallows 1996, s. 142).Et af problemerne med fokuseringen på konflikter og sensationer er, at det billede som medierne giveraf samfundet kan udløse en afmagt eller en kynisme hos borgerne som kan være med til at modvirkeen aktiv deltagelse i samfundsdebatten 30 .Peter Harms Larsen har i forskningsprojektet Først med det sidste – en nyhedsuge i Danmark (2000)undersøgt den journalistiske kvalitet i TV-Avisen og Nyhederne 31 . Harms Larsen konkluderer atsensationsperspektivet med fokus på sex, vold, katastrofer, kendte mennesker og livsstil ikke erprioriteret højt hos nogen af stationerne i stedet er væsentlighedskriteriet klart dominerende for såvelrækkefølge- som stofprioriteringen på begge redaktioner. Udviklingen hen imod større fokus påvæsentlighed er vigtig i forhold til ønsket om større medansvarlighed hos borgerne.Væsentlighedskriteriet relaterer sig til læserne, lytterne og seerne i deres egenskab af vælgere ogmedansvarlige borgere i et demokratisk samfund (Mogensen 2000).Hvis borgerne skal være medansvarlige, skal de også have indflydelse, og for at kunne træffe fornuftige beslutninger,må de have adgang til væsentlige oplysninger (Mogensen 2000, s. 63).Harms Larsens konklusioner står umiddelbart i kontrast til konklusionerne i forskningsprojektet Politiskjournalistik , som peger på at konfliktperspektivet er højst prioriteret i nyhederne. Der er dog forskelpå undersøgelsesmaterialet på den måde, at Harms Larsen har beskæftiget sig med indholdet i tvnyhederog forskningsprojektet Politisk journalistik har fokuseret på nyhedsindholdet i aviser. Ligeledeser der forskel på hvorvidt undersøgelserne ser på nyhedsudvælgelsen eller nyhedsudformningen.Selvom Peter Harms Larsens undersøgelse viser at væsentlighedsperspektivet prioriteres højest i ud-30 Se afsnittet Tilpasningsreaktioner s. 4231 Empirien bygger på udsendelser fra uge 36 i 1999. Artiklen har kun sammenlignet en begrænset mængde af nyhedshistorierne fra uge 36.Kun Danmarks Radios nyhedsudsendelse TV-Avisen kl. 18.30 og TV2’s nyhedsudsendelse Nyhederne kl.19.00 er medtaget.52