Et Skridt på Vejen… - Kommunikationsforum

Journalistiske arbejdsmetodermere brugt som kilde i diverse nyhedshistorier, men typisk er det som offer i en sag, hvilket ovenståendecitat fra Hanne 35 viser, ikke er at foretrække. Typisk er indgangsvinklen til en historie pressemeddelelser,en ny undersøgelse, et telegrambureau osv., hvorefter borgerne bliver inddraget someksempler eller som holdningsmarkører. Forskerne bag undersøgelserne Måske-læserne (1998) ogGode Nyheder (work in progress) er begge nået til den konklusion, at modtagernes interesse for historiener større, jo mere historierne aktualiseres, konkretiseres og vinkles i forhold til modtagernes værdierog identitet. I jo højere grad historierne knytter an til modtagernes hverdag, jo større er genkendelighedenog jo mindre bliver afstanden i sidste ende mellem medier og modtagere.Det der optager borgerne, må også være med til at sætte dagsordenen for, hvad medierne beskæftiger sigmed. Borgerne skal have bedre muligheder for at komme til orde, og medierne skal i højere grad reflektere istofudvælgelsen, hvad borgerne finder væsentligt og tumler med i deres hverdag. Samtidig med at medierneopretholder deres samfundsmæssige ansvarlighed, må stofudvælgelsen i større omfang tage udgangspunkt ialmindelige menneskers liv og problemer. Og ikke kun, som det oftest sker i aviserne i dag, på enkelte stofområdereller i form af ”human interest”- historier eller interessevækkende personificerede indgange til historier,hvor beslutningstagere og eksperter udgør de virkelige aktører. (Kramhøft 2000, s. 73).Både de to ovennævnte undersøgelser samt min egen undersøgelse viser at informanterne søger identifikation,og gerne vil have at journalisten gør artiklerne nærværende, så den enkelte modtager kan sehvordan det vedkommer lige netop ham. Ved at lade borgerne være med til at sætte dagsordenen for,hvad medierne beskæftiger sig med kan journalister skabe nærvær og identifikation (Se Poulsen 1998,s. 23, Kock, work in progress, samt følgende kommentarer fra ’Debatforum’ bilag 2: Maja uge 19,Knud uge 19, Omudaf uge 20, Zahida uge 20, Kai uge 20 og Tommy uge 22)Som Kramhøft nævner ovenfor og som også undersøgelsen Politisk journalistik har vist, så er enkeltsagenpå nuværende tidspunkt mediernes foretrukne metode i forsøget på at gøre politiske og andreikke typisk nære historier nærværende. Den journalistiske fokusering på enkeltsager er i sig selv ikkeet problem, det kommer meget an på, hvad enkeltsagen skal illustrere. Inden for retorikken tales derom virkemidlet ”evidens”, som betyder synligt bevis. Evidens taler til modtagernes følelser og identifikation,frygt og medlidenhed ved at gå meget tæt på ubehagelige eller problematiske emner og så atsige præsentere dem lige for øjnene af modtagerne via sigende, repræsentative eksempler, fremhævende,markante eksempler, beskrivende pressefoto osv. (Kock, work in progress).Hvis journalister altid ensidigt jagter det markante eksempel i stedet for det signifikante er det forbundetmed formidlingsetiske problemer. Problemet er, at det er nødvendigt for læserens mulighed for atvurdere evidens, at journalisten tydeligt viser hvor repræsentativt det udvalgte eksempel er. Det eruredeligt hvis det sensationelle og spektakulære eksempel bliver valgt, uanset at det ikke er repræsentativt,men ’en-ud-af-en-million-tilfældet’ (Kock, work in progress).Generelt kan for meget brug af - eller for ensidig brug af – evidens på samme vis som for meget fokuspå konflikter og sensationer føre til medfølelsestræthed hos befolkningen, som i sidste ende kan modvirkeen aktiv deltagelse i samfundsdebatten. Tv er ifølge Kock generelt velegnet til at levere klar evidenstil seerne så historier forekommer virkelige og dermed relevante, men et problem er typisk atevnen til at levere konkrete billeder nemt kommer til at skygge for de mere abstrakte betydninger somgiver en bredere og dybere forståelse af nyhedsemnet. Ligeledes kan problemet opstå i dagblade, hvisjournalister lader evidens-artikler leve sit eget liv løsrevet fra nyhedsstof der uddyber og forklareremnets videre perspektiver og problemer (Kock, work in progress).35 Se citat side 5357