Kommunikationsforståelser og journalistiske traditionerte feedback. Dermed opstår der en følelse af fysisk nærhed blandt dialogens parter trods den geografiskeafstand. Der er tale om interaktion, fordi teksten er i stand til at tilpasse sig eller reagere på modtagerneshandlinger og fortolkninger. I eksempelvis et chatforum på internettet har deltagerne mulighedfor at føre dialog i et elektronisk netværk, hvor parterne har en følelse af fysisk tilstedeværelse trodsden geografiske afstand.Som forskellen på pilene i modellen viser, så er der ikke inden for public journalism filosofien, reelligestilling mellem parterne. Modellen viser, at magten ikke kun ligger hos afsender, men at der foregåren udviklende dialog mellem parterne. Trods dette så ligger ekspertisen og beslutningstagningenhos eksperterne, de folkevalgte, virksomhedsledere, forskere og lignende, og derfor vil der altid væreforskel på graden af magt i dialogen. Public journalism giver borgerne mulighed for, via interaktionen,at øve indflydelse på de magthavendes beslutninger og de magthavende får mulighed for at reagere påeller tilpasse sig borgernes reaktioner.Hvis journalisterne taler til borgerne som aktive borgere og inviterer dem til debat med det formål atfinde løsninger på samfundsmæssige problemer med betydning for de enkelte borgere, kan det ifølgepublic journalism filosofien hjælpe med til at anlægge en aktiv rolle hos borgerne. Hvis borgerne følersig talt til og får en fornemmelse af, at beslutningstagerne faktisk lytter til deres holdninger og idéer,så opmuntrer det til yderligere aktiv deltagelse.33
Det senmoderne samfundDet senmoderne samfund”Det er samtalen (dialogen) og dens gensidige forståelseog respekt, som er demokratiets væsen”… skrev en af Danmarks førende talsmænd for dansk demokrati, Hal Koch, i røgen efter 2. verdenskrig.I et demokratisk samfund vil der altid opstå uenigheder mellem forskellige individer med forskelligelivsopfattelser og interesser, men løsningen findes ikke ved at slå sig til rette, men ved at tale sigtil rette og derfor har dialogen så stor en betydning for demokratiets velbefindende.Som Torben Berg Sørensen (1994) beskriver det, så består den væsentligste forskel mellem monologog dialog i, at den der holder en monolog er alene i situationen, mens den der har ordet i en dialog, eren del af et fællesskab. I dialogen gøres tilhørerne til et aktivt publikum med mulighed for feedback,mens det modsatte er gældende i en monolog, hvor tilhørerne gøres til et passivt publikum, og dermedisoleres mentalt fra den talende (Sørensen 1994). Det væsentligste for demokratiets velbefindende er,at den demokratiske dialog fungerer; at det nytter noget at deltage i dialogen og de deltagende parterføler sig lyttet til.Ifølge den engelske sociolog Anthony Giddens’ forståelse af samfundet som en strukturationsproces,producerer og reproducerer vi vores omgivende samfund gennem vores egne handlinger. Samtidigtrækker vi på samfundets værdi- og regelsæt, når vi agerer i samfundet. Samfundet som værdi- ogregelsæt er derfor både et middel til og et resultat af vores handlinger. For at vores samfund kan fungereog vi kan interagere med hinanden i hverdagen og føre dialog, må vi forudsætte visse grundlæggenderetningslinjer for dialogen. Disse retningslinjer viser sig både i vores samfunds lovgivning nedskreveti regler samt i vores normbaserede uskrevne regler som vi fra barns ben har lært via socialiseringen.I vores senmoderne samfund, som er kendetegnet ved en voksende globalisering, er vores hverdag ogsamfund præget af en dynamik som ifølge Giddens er kendetegnet ved adskillelsen af tid og rum, udviklingenaf udlejringsmekanismer samt en refleksiv tilegnelse af viden. Modernitetens dynamiskekaraktertræk har konsekvenser for det enkelte individ i forhold til begreber som tillid, risiko og tilpasning.I og med at vi lever i en verden, hvor stadig flere livsområder underkastes abstrakte styringsmekanismer,og hvor vi ikke på nogen måde kan sikre os fuld information om alle aktiviteter i samfundet,kan samfundet kun opretholdes, hvis vi kan have tillid til at reglerne og normerne i vort samfund overholdes.Globaliseringen medfører uoverskuelighed i hverdagen, og tilliden bliver dermed selvets beskyttelsesværntil at kunne klare uvidenheden og uoverskueligheden. I vores samfund er medierne istigende grad blevet befolkningens samfundsformidlere og har dermed opnået en vigtig rolle som tilvejebringereaf tillid. Hvis den demokratiske dialog overhovedet skal kunne fungere i medierne, harjournalisterne ansvar for at skabe og vedligeholde tilliden til befolkningen. Formår medierne ikke atpåtage sig denne rolle ved at bryde med de grundlæggende retningslinjer for dialogen, går den demokratiskedialog via medierne i stå.Anthony Giddens kalder vores samfund En løbsk verden, samfundsforsker, Johannes Andersen, kaldervores hverdag en Centrifuge og politisk kommentator Ralf Pittelkow kalder tidens type borger en solidariskegoist. For alles vedkommende ligger der kritiske tilgange til det senmoderne samfund, og mediernesrolle heri, under deres påsatte mærkater. Jeg vil i det følgende benytte Anthony Giddens (1994,1996), Johannes Andersen (1997) og Ralf Pittelkow (2000) til at skabe et teoretisk overblik over detsamfund vi lever i, mediernes funktion og befolkningens reaktionsmønstre. Jeg vil med afsnittet lægge34