13.07.2015 Views

Et Skridt på Vejen… - Kommunikationsforum

Et Skridt på Vejen… - Kommunikationsforum

Et Skridt på Vejen… - Kommunikationsforum

SHOW MORE
SHOW LESS

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.

Afsluttende diskussionder føler sig som ofre, og som ikke selv tror på, at de selv kan skabe forandringer, disse menneskerønsker ikke at deltage i demokratiske beslutningsprocesser og disse mennesker mener Kampmannderfor ikke, at man kan hjælpe via en engagerende journalistik.For de mennesker der tror på, at de selv har mulighed for at påvirke deres eget liv nøjes Weekend Nuikke med at beskrive begivenhedsforløb, men tager et skridt videre i et forsøg på at hjælpe borgernemed at komme videre og finde en løsning som aktive og indsigtsfulde medproducenter og potentielleforandrere af de omgivende strukturer.I debat- og løsningsfasen har journalisterne som ”fair-minded participants”, ifølge Charity, ansvar forat holde debatten på rette kurs ved blandt andet at præsentere borgerne for forskellige valgmuligheder,give dem fyldestgørende information om hvad konsekvenserne af et valg bliver, skabe en tovejskommunikationmellem befolkningen, politikerne og eksperterne og skabe et rum for debat af forskelligeholdninger (offentlige lokaler, debatsider i avisen, debatfora på internettet og lignende) som bygger påfællesskab frem for fjendskab.Problemløsende dialogI <strong>Et</strong> <strong>Skridt</strong> på Vejen… satte medierne fokus på ét emne, som borgerne så som konfliktfyldt og gerneville finde løsninger på, og dette emne blev integrationsdebatten. Overordnet kan man inddele publicjournalism projekter i to kategorier: Valgkamps- og hverdagsprojekter. At fokusere på ét emne underen valgperiode er ikke realistisk og ikke dækkende i et valgkampsprojekt. At tage fokus på ét emne ermere benyttet i mediernes hverdagsprojekter, som forsøger at skabe debat om et konfliktfyldt emne ogfinde mulige løsninger i samarbejde med befolkningen. JP København lancerede i 1998 et public journalisminspireret projekt kaldet Den Skæve Skole; et projekt som forsøgte at aflive myter om tosprogedeelever 59 . Ligeledes gennemførte Midtjyllands Avis et public journalism projekt med fokus på forbedringaf hjemmeplejen i Silkeborg. <strong>Et</strong> projekt hvor alle med interesse for ældreplejen kunne deltage,dette være sig både de ældre selv, pårørende, eksperter, ældreråd og andre ganske almindelige borgere.<strong>Et</strong> af kritikpunkterne af public journalism er, at journalister begynder at agere advokat for borgerne.Hertil siger Nikolai Kampmann: Jeg kan forstå at det jo aldrig har været meningen og det har helleraldrig været vores intention (Bilag 1 s. 98). Weekend Nu kunne ifølge Kampmann godt vælge at sættefokus på et givent emne i tre, fire, fem måneder. Det kunne man godt tænke sig. Og som jeg ser det erudlændingedebatten et af de bedste emner, der dækker samfundet bredt, og vi har brug for et bredt ogkvalificeret niveau hele tiden (Bilag 1 s. 100).Ifølge Marianne Hansen 60 kan og skal public journalism ikke forstås som kampagnejournalistik. Kampagnen,som journalistisk form, har et ganske bestemt mål, der forfølges (Hansen 61 ). <strong>Et</strong> af kriterierneinden for public journalism er netop, at journalisterne skal holde debatten på rette kurs ved blandt andetat præsentere borgerne for forskellige valgmuligheder og give borgerne fyldestgørende informationom hvad konsekvenserne af et valg kan blive. Borgerne skal have fremlagt dokumentation, dergiver dem mulighed for at forholde sig og tage stilling. Og derved har public journalism et andet formålmed sine projekter end kampagnejournalistikken.59 Danske forældre har modvilje mod at sende deres børn i en skole med mange fremmedsprogede børn og omvendt er de fremmedsprogedeforældre kede af at sende deres børn til skoler, hvor de danske børn er i overtal. JP København skabte en debat med fokus på at aflive myterom tosprogede elever i et forsøg på at få flere danske forældre til at sende deres børn i en skole med tosprogede børn, for dermed at sikre enmere ligelig fordeling (Rosendal, Den skæve skole – et forsøg på borgerorienteret lokaljournalistik,(http://www.cfje.dk/cfje/vidbase.nsf/(VBFriTekstMultiDB)/1FD7912BB16575B5C12569D900445A3C?OpenDocument).60 uddannet journalist og psykolog. Nu ansat ved Den journalistiske Efteruddannelse.61 Tag ved lære af public journalism – danske erfaringer med en amerikansk idé,(http://www.cfje.dk/CFJE/VidBase.nsf/ID/VB00100709?OpenDocument&Print).74

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!