Et Skridt på Vejen… - Kommunikationsforum

Journalistiske arbejdsmetoderObjektivitetDen traditionelle journalistik arbejder ud fra en ideologi om objektivitet, hvorudfra journalister forstårsig selv som neutrale formidlere af sandhed 46 . Men journalisters valg og fravalg af historier, vinklingerog valg af informanter osv. er subjektive valg set fra journalisternes side, hvilket umuliggør objektivitet.Journalisters valg og fravalg har direkte indflydelse på samfundet. The very act of choosing toconvey a fact or not convey it is an act of participation in public life (Merritt 1998, s. 96). Journalistervil derfor altid, ifølge public journalism tilhængere, befinde sig subjektivt deltagende i forhold til samfundet;ikke objektivt beskrivende.Journalistik bygger på subjektive valg og virkeligheden, som journalister vælger at vise den, vil altidvære en redigeret virkelighed. Dette betyder ikke at journalistikken ikke skal tilskynde objektivitet,men journalisten skal ifølge public journalism befinde sig upartisk. Upartisk objektivitet er ifølge SteinerKvale 47 en pålidelig viden, efterprøvet og kontrolleret, upåvirket af personlige holdninger og fordomme(Kvale 1997). Kvale henviser til objektivitet inden for kvalitativ forskning, men kravene er desamme, hvad enten vi snakker om kvalitativ forskning eller journalistik. Hvis ikke journalisten påsamme vis som forskeren har gennemresearchet historien og gjort sig sine egne holdninger og følelserbevidst, så resulterer historien i umiddelbare, ureflekterede og udokumenterede fortolkninger, og historieneller undersøgelsen er dermed ugyldig (Kristiansen & Bloch-Poulsen 1997).Som tabel 1 viser så har journalister påpeget, at objektiviteten inden for deres fag er næsten ikkeeksisterende,trods ønsket om at den burde være højt prioriteret. Det viser at kravet om objektivitet ervanskeligt at opfylde, især hvis vi taler om objektivitet som neutral formidling, hvilket befolkningengodt er klar over. Kravet om upartiskhed spiller en meget større rolle hos befolkningen, viser bådeKock og Poulsens undersøgelser. I og med at den orden, der ifølge Pittelkow holdt sammen på samfundetfor blot nogle årtier tilbage, ikke længere eksisterer, er den enkelte borgers personlige oplevelseaf, hvad der er meningsfyldt af afgørende betydning for den politiske holdning her og nu. Partiloyaliteter derfor ikke længere dominerende (Pittelkow 2000) 48 . Både Kock og Poulsens undersøgelser viser, atbefolkningen ikke vil påduttes en bestemt politisk holdning, men ikke har noget imod at avisen visersit ståsted (Poulsen 1998 og Kock, work in progress). Ifølge Kock bør journalistikken påtage sig rollenat være den troværdige vejleder, det vil sige den der sagkyndigt formidler indsigt i en sag samt fremlæggerog kommenterer argumenter og fakta på begge/alle sider, så læserne selv har grundlag for atfinde en holdning – frem for ensidigt at anbefale en bestemt holdning (Kock, work in progress). Ogsåflere af debattørerne i ’Debatforum’ har samme holdning:Min mening er, at journalisterne skal arbejde på deres opgave. Hvad de ser i deres øjne, og skal sige virkeligheden,men de skal ikke oplyse borgerne om deres kommentarer (Sara, bilag 2 s. 141).Kan vi forlange at pressen bliver uafhængig? Vil vi betale for det? DR1 og 2 har den frihed (…) Vi har ca. 7tv-kanaler og måske et tilsvarende antal aviser – det kunne måske løbe op i … rigtig mange penge at betalefor mediernes og dermed pressens frihed til at gøre arbejdet ordentligt. En dygtig engageret presse er en fornøjelse.Jeg er sikker på at også unge mennesker hellere ville have sådan én, hvis de fik lejlighed til at prøve(Kai, bilag 2 s. 146).Medierne skal ikke være styrende, de har et stort medansvar for, at folk er blevet trætte af politik (Vægten,bilag 2 s. 135).Den troværdige vejleder som Kock taler om er meget lig den rolle som public journalism tildeler journalistensom fair-minded participant – en ikke partsinteresseret deltager som sikrer at alle parter fårtaleret. Som Theodore Glasser skriver: Journalism should advocate democracy without advocatingparticular solutions (Glasser 1999, s. 8).46 Se afsnittet Befolkningen som mediebrugere s. 2547 Professor i pædagogisk psykologi og leder af Center for Kvalitativ Metodeudvikling v/ Århus Universitet48 Se også afsnittet Refleksiv tilegnelse af viden, s. 4066