Et Skridt på Vejen… - Kommunikationsforum

Journalistiske arbejdsmetoderJournalistiske arbejdsmetoderTilliden til medierne som samfundsformidlere er i vores samfund ved at briste og meget tyder på, atjournalisters brug af de nuværende nyhedskriterier har sin del af skylden. Som landet ligger er der enudpræget tendens til, at borgerne mangler følelsen af at blive taget alvorligt, blive informeret og bliverespekteret for deres meninger på trods af, at medierne mere end nogen sinde forsøger at komme borgernenær. Journalisternes nuværende brug af nyhedskriterierne kan have en del af årsagen. Jeg vil idet følgende diskutere brugen af de enkelte kriterier 26 .NyhedskriterierneDen traditionelle nyhedsjournalistik arbejder ud fra et sæt af nyhedskriterier som er bestemmende for,hvornår en historie er en nyhed eller ej og hvornår en nyhed har relevans for offentligheden eller ej.Nyhedskriterierne definerer nogle bestemte karakteristika, som erfaringsmæssigt gør en historie til en”god” historie og som gør virkelighedens begivenheder og fænomener til godt stof (Kramhøft 2000).Betydningen og vægtningen af nyhedskriterierne ændrer ifølge Kramhøft karakter over tid og tilpassersig forskydninger i befolkningens ”subjektive” og ”objektive” informationsbehov (Kramhøft 2000),men der er fem kriterier som altid har holdt ved. Disse nyhedskriterier er sensation, aktualitet, væsentlighed,identifikation og konflikt. Disse nyhedskriterierne styrer i høj grad, hvordan journalister skaludvælge, vinkle og formidle det gode stof. Jo stærkere og jo flere nyhedskriterier en historie opfylder,jo højere vil den blive prioriteret.Hvis en historie både er meget væsentlig, meget overraskende, meget konfliktfyldt, rummer meget identifikationog er helt aktuel, ender den på avisens forside eller først i nyhedsudsendelserne. Det er den slags historier,der får redaktøren til at råbe ”Ryd forsiden!”. En sådan historie har høj nyhedsværdi (Mogensen 2000, s.127).KonfliktIfølge undersøgelsen Politisk journalistik – historie og udvikling er konfliktperspektivet i disse år detvigtigste nyhedskriterium i forbindelse med den politiske journalistik. Samtidig er konflikterne blevetpersonificerede, så de fleste konflikter typisk udspiller sig mellem to (eller flere) navngivne personer.Ideologiske og politiske sager gøres typisk til enkeltsager og præsenteres som skandaler (Pedersen &Horst 2000).Hvis konfliktperspektivet benyttes på en relevant måde får modtageren mulighed for en dybere forståelseaf en sags bagvedliggende strukturelle sammenhænge (Kramhøft 2000). Aktantmodellen somoprindeligt blev udarbejdet som et fortællermæssigt redskab i forbindelse med fiktive fortællinger harvist sig anvendelig til fortælling af mange faktahistorier og nyheder (Thorsen & Møller 1992). Modellenbygger på, at mennesker er tilbøjelige til at tænke i kontraster og konflikt. Intet eksisterer uden sinmodsætning – og mellem modsætninger ulmer konflikten (Thorsen & Møller 1992, s. 36). Ved hjælp afaktantmodellen er det muligt at få overblik over en konflikts parter og bagvedliggende strukturellesammenhænge kan foldes ud – både til gavn for journalist og modtager. Aktantmodellen (figur 5) kanlægge op til en forenkling af virkeligheden, men hvis alle væsentlige parter eller sammenhænge bliver26 Når jeg i dette afsnit diskuterer brugen af de enkelte nyhedskriterier, har jeg medtaget kritik fra ’Debatforum’, hvor der har været en sådan.Der hvor ’Debatforum’ ikke nævnes er det fordi debatten i ’Debatforum’ ikke har været omkring dette område).46