Et Skridt på Vejen… - Kommunikationsforum

Journalistiske arbejdsmetoderDefinition af public journalismFilosofien og metoden public journalism er endnu så ny at den ikke er fuldt defineret. En præcis definitioner derfor svær at finde. Jay Rosen, grundlæggeren af public journalism, har udtalt: We’re stillinventing it. And because we’re inventing it, we don’t really know what ’it’ is (Glasser 1999, s. 6). ForTheodore L. Glasser, amerikansk professor i journalistik v/ Stanford University vil en definition affilosofien være lig en begrænsning af dens arbejdsmetoder.Journalists, who accept the challenge of the philosophy will, as journalists always have, develop their ownrules over time and through experience. Giving more concreteness to the ideas (…) would limit the possibilities(Glasser 1999, s. 6).Ligeså pointerer Davis “Buzz” Merritt at der ingen præcise retningslinjer er for praktiseringen af publicjournalism på nuværende tidspunkt. Der er brug for helt fundamentale forandringer af journalistikken,hvilket kræver lang tid, mange diskussioner og mange forsøg;Journalism and public life did not reach their points of present decline quickly, and they will not recoverquickly. Those specific answers will have to be found over time and through earnest experimentation (Merritt1998, s. 7).Public journalism er altså endnu ikke nogen fuldt udviklet arbejdsmetode, og skal derfor mere ses somen række praksisser end en definition. For det første kan public journalism ses som et argument for,hvordan journalister bør agere, for at pressen som et hele måske på et tidspunkt får mulighed for atgenoprette befolkningens tillid og genforbinde med de læsere, seere og lyttere, der gennem tiden erforsvundet væk (Rosen 1999). Hertil følger fire punkter:Journalister bør hellere henvende sig til folk som borgere, potentielle deltagere i samfundet, i stedet for somofre eller tilskuere.Journalister bør hjælpe samfundet med at omsætte sine problemer til handling i stedet for blot at blive informeretom dem.Journalister bør hellere forbedre stemningen omkring offentlige diskussioner frem for blot at iagttage offentlighedensopløsning.Journalister bør hjælpe samfundet med at blive velfungerende, så det bliver interessant at tage del i.(Rosen 1999, s. 22).Public journalism kan også ses som et eksperiment - en måde at bedrive journalistik på, som svarer tildet ovenstående argument. Et eksperiment hvor journalister prøver at bryde ud af de etablerede rutinerog skabe en anderledes form for bidrag til det offentlige liv. Herudover kan public journalism ses somen bevægelse; et løst netværk af praktiserende journalister, forhenværende journalister, akademikereog andre ligesindede folk som ønskede at medvirke til rejsningen af en ny åndelig reform, og publicjournalism kan ses som en debat inden for journalistikken, om journalistikkens rolle i en tid med problemer.Sidst men ikke mindst kan public journalism ses som et vovestykke; en ikke forud fastlagt ogeksperimenterende søgen mod en anden slags presse. Der var ingen fra start fastlagte mål og ingenklare succesformler. Der var heller ikke nogen af de deltagende parter der vidste, hvor deres søgenkunne føre hen (Rosen 1999, s. 22-23).På nuværende tidspunkt hvor public journalism endnu kun er på begynderstadiet findes der ingen præcisdefinition og ingen bestemte metoder. Men hensigten med public journalism ligger fast: ønsket erat genoprette befolkningens tillid og styrke mediernes muligheder for at genoptage forbindelsen til delæsere, seere og lyttere, der gennem tiden er forsvundet væk.67