Et Skridt på Vejen… - Kommunikationsforum

Afsluttende diskussiondansk valgflæsk. Vel og mærke hvis politikerne måske hjulpet af journalisterne, kan afstå fra at forholde sigbedrevidende og nedladende (Hanne, bilag 2 s. 129).Jeg tror det kunne virke i Danmark. Bymøder og workshops ville sikkert tiltrække nogle. Jeg ville muligvisselv deltage (Vægten, bilag 2 s. 134).Der er dog flere problemer med metoden, som også Hanne flygtigt kommer ind på i det forrige citat.Politikerne skal formå ikke at forholde sig nedladende og bedrevidende. Og dette gælder ligeledesandre deltagere i debatten. Men dette kan være svært i offentlige samtaler orienteret mod problemlø s-ning mellem borgere med meget forskellige værdier. Michael Schudson, professor i kommunikationog sociologi ved University of California, skelner mellem to typer af dialoger: homogene og heterogene.Den homogene dialog vil oftest være at finde i familiære samtalesituationer eller mellem venner. Ien sådan samtale mellem fortrolige parter har alle mulighed for at prøve deres synspunkter af; ogsåsynspunkter som måske ikke vinder fuld tilslutning. Men de gør det ud fra en klar viden om, at de erenige om det væsentligste, og at de holdninger, de har til fælles, vil gøre sådanne eksperimenter ufarlige(Schudson 2001, s. 79).Borgermøder og andre offentlige møder kan derimod beskrives som heterogene dialoger. Heterogenedialoger er ifølge Schudson ægte offentlige samtaler (Schudson 2001, s. 79) som ofte indbyder til konflikt,idet borgerne taler med andre borgere, som de ikke kan være sikre på at dele synspunkter ellerværdier med. I disse samtaler er der ingen mulighed for venskabelig afprøvning; i sådanne situationerstraffes man for at udtrykke usikkerhed og tvivl, og man belønnes for at tale med overbevisning ogsikkerhed (Schudson 2001, s. 79).Flere af deltagerne i ’Debatforum’ forholder sig kritisk til idéen om borgermøder. Jens skriver: Om deter det i oplægget beskrevne rum, der er løsningen ved jeg ikke. Jeg er skeptisk, men jeg vil gerne givedet en chance. (…). Det rum debatten foregår i – hvad enten det er et tv-debatprogram på en timeeller et par timer i et forsamlingshus – gør det nemt for usaglighed i form af letsælgelige punchlines(…). Ligeledes gøres livet surt for indlæg, der bygger på faktuel saglig og tidskrævende argumentation/diskussion(…). Jeg tror det er de to forudsætninger, saglighed og forståelse, der er nøglen til engagementog konstruktiv debat, ikke om det foregår på gaden, i tv eller i familien (Jens, bilag 2 s. 134).Også Kai giver udtryk for den offentlige samtales problemer:Der er mange diskussionsdeltagere der ville have det bedst hvis de andre gik hjem. Så kunne de uden frygtfor at blive afbrudt, få sagt deres (urokkelige) mening. Der er meget få diskussionsdeltagere der diskutererfor at blive klogere. De diskuterer for at gøre de andre klogere, og de hører ikke efter hvad de andre siger; deter der ingen grund til. Derfor når man ikke frem til nogen løsninger, og man får kun sat streg under mange,store problemer (Kai, bilag 2 s. 130).Ifølge Schudson er der intet i selve samtalen der nødvendigvis fører til demokrati. Det, der gør samtalentil et muligt redskab for demokratisk styring, er de normer, der styrer den. Ligeledes mener Tommyat det der er afgørende for om demokratiet kan udvikles til et nærdemokrati, er hvorledes medierneog beslutningstagerne inddrager borgerne (Tommy, bilag 2 s. 152).Hvis journalister skal sikre fremgang og konstruktiv konfliktløsning i debatterne er journalisternesegen rolle som ”fair minded participants” meget vigtig. Da offentlige samtaler mellem borgere ogpolitikere er præget af uligeværdighed er det vigtigt, at journalisterne er til stede for at hjælpe de personer,der har svært ved at føre ordet og som ellers vil blive umyndiggjort af de velformulerede(Schudson 2001). Som Vægten også er inde på, så er der dog mange borgere der slet ikke ønsker atudtrykke sig, eller ikke kan udtrykke sig, i større forsamlinger og disse personer vil journalisternesarrangerede borgermøder ikke kunne nå (Vægten, bilag 2). Her skal der andre formidlingsmetoder ibrug for at give borgere, der ønsker at indgå i dialog, mulighed for at tage del i det fælles.76