Et Skridt på Vejen… - Kommunikationsforum

Det senmoderne samfundMedierne som portvagt kan kun fungere på basis af befolkningen og systemernes tillid, og denne tillider ikke nogen given størrelse, men skal derimod til stadighed skabes og genskabes (Nielsen 1994).Fordi netop medierne har funktion som portvagt, og derfor i mange tilfælde er formidler af kommunikationenmellem ekspertsystemerne og befolkningen, kan en manglende tillid til medierne brede sig tilogså at omfatte en generel mistillid til samfundets abstrakte systemer.For et par år siden lavede analyseinstituttet ACNielsen AIM en undersøgelse af forskellige professionerstroværdighed set med den danske befolknings øjne. Resultatet af denne undersøgelse viste, atjournalister sammen med politikere ligger placeret helt i bund (Politiken, d. 1. november 1999). Mediernehar næsten monopol på kommunikationen mellem det politiske system og befolkningen. Partiernehar ikke andre kanaler til at forbinde sig bredt med befolkningen, eftersom partiorganisationernehar mistet deres folkelige styrke og de politiske møder er blevet betydningsløse (Pittelkow 2000, s.164). Den manglende tillid til journalisterne kan ligge til grund for den manglende tillid til politikerne.Refleksiv tilegnelse af videnI det senmoderne samfund er vi blevet i stand til at reflektere over os selv og vores verden, hvilketbetyder at vores sociale praksis konstant undersøges og ændres på baggrund af den nyerhvervede information.Ifølge Lars Bo Kaspersen, lektor v/ sociologisk institut, Københavns Universitet, har massemediernehaft stor del i den øgede refleksivitet, fordi det netop er via udviklingen af massekommunikationsmidlerne,at samfundet er i stand til at opsamle og lagre store mængder af information og dermed skabemuligheden for et større refleksivitetsniveau end tidligere (Kaspersen 1995). Før i tiden handlede manudelukkende på baggrund af traditionen – traditionen tro giftede man sig, traditionen tro gik sønnerneind i samme fag som faderen og så videre. På dette tidspunkt var der ingen adskillelse af tid og rum, sårefleksionen var begrænset til genfortolkning, og man kendte derfor ikke til andre måder at gøre tingenepå end den fortidige og allerede kendte måde, derfor forblev den rutineprægede dagligdag i et megetnært forhold til traditionen i den gamle betydning af ordet (Giddens 1994, s. 39). I dag får vi viamedierne kendskab til eksempelvis andre levemåder og dermed får vi mulighed for at reflektere over,hvorfor vi handler som vi gør, og derefter ændre vores handlinger i takt med ny information. Ikke allehandlinger vil dog ændres. Ifølge sociolog Pierre Bourdieu har vi alle forskellige livsstile afhængig afsocial-, økonomisk- og symbol kapital, hvilket betyder at vores livssyn for de fleste mennesker igennemlivet vil forblive det samme uanset nye informationer på et bestemt felt. De handlinger der kanændres ved hjælp af ny information er typisk købehandlinger (Bourdieu 1995).Selvom senmoderniteten tilsidesætter viden baseret på tradition til fordel for viden baseret på fornuft,så undergraver den moderne refleksivitet på en måde fornuften, for så vidt som fornuften er ensbetydendemed opnåelse af sikker viden. Vores refleksivitet medfører nemlig en grundlæggende usikkerhedom den nye videns sandhed. Vi kan jo ikke være sikre på, at denne viden ikke vil blive revideret, ogderfor kan videnskravet ikke længere være vished og sandhed (Kaspersen 1995, s. 127). I vores hverdagoplever vi at videnskabelige undersøgelser hele tiden anfægtes af nye undersøgelser, og vi opleverat medierne giver os informationer, som senere hen ikke viser sig at være rigtige. Den almindeligebefolkning har ingen mulighed for at tjekke sådanne oplysninger. Vi kan kun have tillid til, at undersøgelsensmetoder og resultater er korrekte, at journalisten har refereret undersøgelsen korrekt ellergennemtjekket sine indhentede informationer eller vi kan vælge at se på alting med skepsis eller medet kritisk blik.40