Journalistiske arbejdsmetoderlegraver bestemte fænomener eller tilstande på udvalgte emneområder, som er tæt knyttet til borgerneshverdag. Disse temaer kan også på tv formidles i flere genrer så som dokumentar, debat osv.(Kramhøft 2000).I <strong>Et</strong> <strong>Skridt</strong> på Vejen… er væsentlighedskriteriet fremherskende. Iresearchfasen forsøger journalisterne at få klarlagt, hvilket samfundsemneborgerne ser som et væsentligt emne at tage op til konstruktiv,omfangsrig og saglig debat. Dernæst er det i projektetsanden fase at journalisterne har som mål at undersøge samfundsproblemetog rejse en demokratisk debat, som i sidste ende kanbidrage til udviklingen af et bedre samfund. I dette projekt kommerde væsentlige oplysninger fra både politikere, eksperter og borgere.Borgerne foreslår konkrete vinkler og historier og giver gode råd tilandre borgere. Eksperter giver borgerne den nødvendige viden, forat kunne føre en saglig og konstruktiv debat med hinanden ogpolitikerne forsøger at give konstruktive svar på borgernes spørgsmålog kommer med politiske initiativer i integrationsdebatten.Journalisterne forsøger ligeledes at benytte flere medier og benytteforskellige journalistiske genrer og metoder for at sikre, at så mangeborgere som muligt føler, at de får væsentlige informationer somhar betydning for samfundet og deres liv som borgere heri.IdentifikationNyhedskriteriet identifikation er blevet et meget vigtigt kriterium i vores globaliserede verden. Identifikationenkan opfylde nogle af læsernes, seernes eller lytternes behov for konkrete og vedkommendeholdepunkter i en stadig mere kompliceret og konfliktfyldt verden (Mejlby 1996).Den tyske presseforsker Henk Prakke nåede i sine studier af nyhedsstrømmetil den konklusion, at nyhedsstrømmene bliver styret af trefaktorer: geografisk nærhed, kulturel nærhed og tidsmæssig nærhed. Jolængere borte i en eller flere former for afstand, jo mindre plads vil enbegivenhed få i nyhedsformidlingen. Jo nærmere geografisk, kulturelteller tidsmæssigt, jo bedre.Stig Hjarvard når i sin analyse af tv-nyhedernes udvikling til sammekonklusion. Nyhederne er nu i stigende grad udvalgt efter i hvor højgrad de tematiserer en verden og erfaringer, der kan opleves som nære– både geografisk og kulturelt – af seerne (Hjarvard 1999).Vi mennesker vil normalt helsthave informationer som harbetydning for vores eget liv.”News you can use!”, somamerikanerne kalder det(Mogensen 2000, s. 87).Ifølge Kirsten Mogensen er især den kulturelle nærhed meget betydningsfuld i vor tid. I takt med senmodernitetensadskillelse af tid og rum via internet, mobiltelefoner og direkte tv fra alle verdens55
Journalistiske arbejdsmetoderbrændpunkter 33 er den kulturelle nærhed blevet mere betydningsfuld end den geografiske nærhed. Visøger kontakt med folk, der interesserer sig for de samme ting, uanset hvor i verden, de befinder sig(Mogensen 2000, s. 88). Også Mejlby nævner, at den geografiske afstand til begivenheden eller sagenikke længere altid er afgørende; det væsentlige er, i hvilken grad det handler om forhold, vi som modtagerekender fra vores eget miljø, eller om mennesker vi føler kulturel samhørighed med (Mejlby1996, s. 59).Den geografiske nærhed har dog stadigvæk for mange mennesker en stor betydning for nyhedens interesse.Trods globaliseringen, eller måske mere på grund af globaliseringen, har det lokale miljø en storbetydning for mange mennesker. Det lokale miljø skaber trygge rammer i en travl og komplicerethverdag. Ifølge undersøgelsen Måske-læserne orienterer danske borgere sig generelt mod, hvad derforegår inden for en radius af fem km. fra, hvor man bor. Det lokale engagement trives hvor befolkningenpersonligt får udbytte (Poulsen 1998). Jo tættere mediernes historier når geografisk, jo lettereer det for modtagerne at identificere sig med problemstillingerne og jo mere interessante og autentiskeopleves de. Det handler om en følelse af nærhed hos modtagerne, om genkendelse, samhørighed oginteressefællesskab (Kramhøft 2000, s. 66).Ikke alle nyheder har lige stor relevans for alle borgere. Hvis hverken emnet eller researchen er nærværendefor læseren, lytteren eller seeren kan identifikationen skabes i selve formidlingen af nyhedenved at journalisten fortæller historien konkret, detaljeret og på en måde som vækker følelser og sympatieller antipati (Mogensen 2000).Mange nyheder er i deres udgangspunkt abstrakte problemstillinger eller fjerne begivenheder, som modtagerneikke umiddelbart kan indleve sig i. De er vanskelige at omsætte og relatere til den daglige tilværelse.På mange medier, og specielt dem med brede målgrupper, har medarbejderne erfaret, at modtagerinteressenog forståeligheden af nyhedshistorier stiger, når de abstrakte eller fjerne problemstillinger eksemplificeresved hjælp af personhistorier (Kramhøft 2000, s. 67).Nyhedskriterierne har ændret karakter over tid i takt med samfundets udvikling og mediernes selvstændighed34 , hvilket har skabt en meget større fokusering på og interesse omkring befolkningens interesserog værdier, hvilket ifølge forfatterne er tegn på en tydelig forbedret journalistik. Med sammepositivitet forholder Pittelkow sig overordnet til journalistikkens udvikling:Nutidens medier har ikke partierne, men læserne, lytterne og seerne for øje, når de arbejder. Da borgerne foralvor frigjorde sig fra fortidens partibindinger, gjorde journalistikken det samme. At tage udgangspunkt iborgerne drejer sig for det første om, at det enkelte medie skal have flere kunder i butikken, altså økonomi ogkonkurrence. Men for det andet ligger der også nogle bredere holdninger bag. Redaktører og journalister ernaturligvis også blevet præget af de antiautoritære holdninger, der i stigende grad har vundet frem i det personligesamfund (Pittelkow 2000, s. 165).Ifølge Undersøgelsen Politisk journalistik er enkeltsagen blevet en ny type af nyhed. I takt med atjournalister lægger større og større vægt på at bringe mennesker og eksempler ind i nyheder om generelleemner for at tiltrække modtagernes interesse gøres mange eksempelvis politiske og ideologiskesager til enkeltsager med ”ofret vs. den skyldige” som gennemtrængende fortællefigur (Pedersen &Horst 2000).Nærvær eller synligt bevisSom skrevet flere steder i dette speciale er identifikationskriteriet blevet et meget vigtigt kriterium isenmoderniteten i mediernes forsøg på at komme nærmere deres modtagere og skabe den nærhed borgerneimellem, som ikke er så følgelig i vores samfund i dag. Den almindelige borger bliver mere og33 Se afsnittet Adskillelsen af tid og rum s. 3534 Se afsnittet Dialogjournalistik s. 2756