Et Skridt på Vejen… - Kommunikationsforum

Det senmoderne samfundge forskellige aspekter i eks. en valgkamp, så det ikke kun er de sensationsprægede udtalelser og fejl der fokuserespå (Maja, bilag 2 s. 144).Jeg ser gerne journalister med en kritisk tilgang som demokratiets og jordens vogtere, da det vil være i overensstemmelsemed mine personlige holdninger (Hanne, bilag 2 s. 144).Medierne skal ikke være styrende, de har et stort medansvar for, at folk er blevet trætte af politik (Vægten,bilag 2 s. 135).Min mening er, at journalisterne skal arbejde på deres opgave (…) og skal sige virkeligheden, men de skalikke oplyse borgerne om deres kommentarer (…) Medierne skal uddybe og forklare alle de kriser som politikernehar. Medierne skal også være talerør for personer uden politisk indflydelse (Sara, bilag 2 s. 141).I forhold til journalisternes afdækning af virkeligheden er realiteten i dagens samfund, at mediernegenerelt er vokset ud af den rolle, som befolkningen har en forventning om, relaterer sig i forhold tilrollen som fjerde statsmagt, vagthund, eller portvagt. I dagnøjes medierne ikke med at vogte. De har selv væsentlig indflydelsepå den virkelighed, som de vogter over (Pittelkow2000, s. 164). Trods medierne ikke har magt til at bestemme,hvad borgerne skal mene, har medierne magten til at bestemme,hvad befolkningen skal mene noget om og dette gør mediernetil mere end blot vagthund, mener Pittelkow (Pittelkow2000 - se også Lund 2000, s. 29).Ganske vist døbte den britiske politikerEdmund Burke I 1787 pressen “denfjerde statsmagt” ved siden af den lovgivende,dømmende og udøvende, men Idag er den blevet en magt over de treandre statsmagter. Den sætter dagsordenen.Den dømmer, før dommen erfældet(Per Stig Møller, Weekend Nu den 6.september 2001).Som især nedgangen i mediernes seer- og læsertal i USA harvist kan medierne dog ikke tage deres magt for givet. Mediernehar reelt kun magten så længe befolkningen har givet demdenne magt ved at købe deres aviser eller se deres programmer.Magten kan hurtigt forsvinde fra medierne, hvis befolkningengår andre veje i søgningen efter informationer (eksempelvis via internettet) eller helt misterinteressen for mediernes valgte emner. Et tydeligt eksempel på dette har USA oplevet ved præsidentvalgeti 1988, hvor befolkningen helt undlod at benytte deres stemmeret 23 . I USA opstod public journalismsom journalistikkens forsøg på at genskabe magten som portvagt. Hvis medierne helt misterdenne magt, forsvinder deres funktion i samfundet.Ifølge Jan Schaffer, direktør for et amerikansk center for public journalism, Pew center for Civic Journalism24 , overdriver journalister generelt vagthunderollen ved at gøre mere end blot at dække en historie,hvilket traditionelt er ”vagthundens” job. Journalister driver konflikter frem ved ofte at fokusere påoffentlige personers personlige og etiske opførelse, og dette misbilliger befolkningen (Schaffer 25 ).Ingen af deltagerne i ’Debatforum’ kommer ind på, at de på baggrund heraf ønsker at reducere mediernesmagt og ønsker journalistikken tilbage til referentfunktionen, men blot at journalistikken bør gåefter at afdække, analysere og diskutere sagen i stedet for manden bag. Som Maja skriver, så syneshun, at det ville være klædeligt om der blev fokuseret lidt mere bredt og ikke så meget på personer(Maja, bilag 2 s. 143).Det senmoderne samfund er et komplekst samfund fyldt med alverdens abstrakte systemer, der organiserervores hverdag og den verden vi lever i. Mediernes rolle er at reducere kompleksiteten, men på enmåde så mediernes frembragte fællesverden fremviser et ”repræsentativt” udsnit af virkeligheden.23 Se afsnittet Public journalism s. 724 ’Pew center for Civic Journalism’ er en fondsdreven organisation, som yder støtte til public journalism projekter.25 Attack Dog, Wa tch Dog or Guide Dog - The Role of the Media in Building Community,(www.pewcenter.org/doingcj/speeches/s_batonrouge.htm).39