Et Skridt på Vejen… - Kommunikationsforum

Metodeskæftiger mig med journalistikken og tager udgangspunkt, i hvordan en ændring i journalistikken kanvære med til at bevare den demokratiske dialog i medierne. Giddens sociologiske tilgangsvinkel givermig et overblik over det senmoderne samfunds bestanddele, som jeg kan gøre god brug af i mit arbejde.Som samfundsforsker og politisk kommentator tager Pittelkow i sit værk fokus på den nuværendekløft mellem det politiske system og danske borgere i et forsøg på at give nogle bud på, hvad det politiskesystem skal arbejde hen mod for at mindske kløften. Pittelkow koncentrerer sig især om det politiskesystem, men berører journalistikkens betydning i et enkelt afsnit. Det er især dette afsnit jeg kanbenytte sammen med Pittelkows beskrivelser af nutidens type borgere. Johannes Andersen tager udgangspunkti en diskussion og en kritik af befolkningens hverdag i det senmoderne samfund, hvorarbejdet med egne projekter overskygger interessen for at gøre noget for fællesskabet. Også han, somsamfundsforsker, har et andet udgangspunkt end jeg, og har et helt andet mål end jeg, men også hansdiskussion af samfundet og befolkningen i disse år finder jeg meget brugbar i forhold til diskussionenaf mediernes mulighed for at delagtiggøre borgerne i den demokratiske dialog.Tredje diskussionTredje diskussion indeholder en diskussion af, hvorledes journalistikkens traditionelle brug af nyhedskriteriernehar betydning for befolkningens manglende tillid til medierne og dermed lysten til at deltagei den demokratiske dialog. Desuden vil jeg diskutere hvorledes public journalism, og denne metodesbrug af nyhedskriterierne, kan være midlet til at sikre demokratisk dialog.I min beskrivelse af nyhedskriterierne vil jeg primært benytte mig af Peter Kramhøfts beskrivelse afnyhedskriterierne hentet fra hans bog Journalistik med omtanke – Arbejdsmetoder i udredende oganalytisk journalistik (2000). Peter Kramhøft er lektor på Danmarks Journalisthøjskole. Ligeledes viljeg benytte mig af Mogens Mejlbys beskrivelser hentet fra bogen Journalistikkens grundtrin – fra idétil artikel (1996) og Kirsten Mogensens beskrivelser hentet fra hendes bog Arven – Journalistikkenstraditioner, normer og begreber (2000). Kirsten Mogensen er lektor i journalistik ved Roskilde Universitetscenter,og har på baggrund af sine mange års erfaringer som journalist ved forskellige dagbladeudarbejdet fem journalistiske arketyper i dagens Danmark – arketyper som rummer beskrivelserover forskellige typer journalister, men arketyper som alle henviser til forskellige genrer og nyhedskriterierinden for dansk faktajournalistik.I min efterfølgende diskussion, af hvorledes en anderledes brug af nyhedskriterierne i forbindelse medpublic journalism kan være med til at vække befolkningens tillid og skabe et bedre rum for demokratiskdialog, vil jeg benytte mig af forskellige public journalism forskere og praktiserende journalistersom Jay Rosen (1999), Peter Bro (1998), Rob Anderson m.fl. (1994), Theodore Lewis Glasser (1999)James Fallows (1996) og Davis ”Buzz” Merritt (1997) Ovennævnte teoretikere og praktikere er næstenalle amerikanske, da der især fra USA foreligger litteratur på dette område.Empirisk fundamentFor at få et indblik i, hvad der berører almindelige mennesker i deres hverdag og få deres bud på,hvordan journalistikken kan lægge op til større delagtiggørelse hos borgerne, har jeg valgt selv at foretageen kvalitativ modtagerundersøgelse udformet som et debatforum på internettet med på forhåndudvalgte debattører. Kvalitative metoder har primært et forstående sigte, hvilket netop er mit mål medundersøgelsen. Undersøgelsen bygger på få deltagere, og kan dermed ikke danne grundlag for generelleudsagn om danske borgeres holdninger. Undersøgelsen kan derimod give mig en viden om få individersumiddelbare følelser, holdninger og motiver. Når jeg senere i specialet benytter mig af respon-15