Metodeoraklet havde været forkert. Troen på Delphi-oraklets ufejlbarlighed kunne således ikke anfægtes ved hjælpaf data (Kreiner & Nielsen 1975, s. I).Delphimetodens oprindelige formål er at samle eksperter i et debatforum for at diskutere fremtidigesamfundsvidenskabelige problemløsninger. Ved hjælp af efterfølgende statistiske beregninger bliverløsningsforslagene herefter kontrolleret og bragt til vurdering (Maaløe 2000). Metodens udgangspunktog formål er dermed langt fra mit, men på trods heraf har jeg valgt at benytte mig af metodens debatmetode,fordi den overordnet har vist sig brugbar til mit formål. Delphimetoden foregår traditionelt viabrevudvekslinger i gentagne runder på grund af geografisk spredning blandt deltagerne 10 . Ved hjælp afmetoden er det muligt for deltagerne anonymt at give deres meninger og vurderinger om hinandensudsagn til kende (Maaløe 2000). Ved brug af denne metode har jeg fået mulighed for at skabe dialogblandt flere deltagere på trods af anonymitet og geografisk afstand. Jeg har desuden valgt at benyttedenne metode for at prøve en ny metode af. For mit personlige vedkommende har det været lærerigt attage fat i en metode og benytte den i en helt anden sammenhæng og med et helt andet formål, end densom sådan er beregnet til. Som jeg vil komme tilbage til senere i dette afsnit har metoden vist sig merebrugbar i nogle henseender end i andre. Jeg har dermed opnået nogle nye erkendelser ved brug af dennemetode, end hvis jeg havde benyttet allerede kendte og brugte metoder inden for mit felt så somkvalitative informantinterviews eller fokusgruppeinterviews.I delphimetoden foregår den traditionelle kommunikation mellem deltagerne via brevudveksling. Jeghar i stedet valgt at kommunikationen mellem deltagerne skulle foregå via et debatforum på internettet11 .Den traditionelle brevudvekslingsmetode er langsom i forbindelse med dataindsamling og bearbejdningog kræver meget tid. Ved at lave debatten på internettet kræver det, at deltagerne har adgang tilinternettet. Ifølge nye undersøgelser fra analyseinstituttet Nielsen/ Netratings har 54% af den danskebefolkning adgang til internettet hjemmefra (Sol ComON 12 ). Herudover har mange adgang til internettetvia deres arbejdsplads eller via offentlige institutioner som uddannelsesinstitutioner, biblioteker oglignende. Internettet er blevet et meget benyttet kommunikationsredskab som ikke længere kun ertilgængeligt for en intellektuel elite, men bruges flittigt af store dele af den almindelige danske befolkningJeg mener derfor, at jeg ved brug af denne metode ikke har afskåret mig fra bestemte dele af den10 Metoden bruges ofte hvor der kun er få eksperter på et område. Det er dermed muligt for eksperterne at samarbejde, selvom de befinder siglangt væk fra hinanden geografisk.11 Adressen er: www.debatforum.subnet.dk12 Sol ComOn, d. 30. maj 2001(http://www.comon.dk/20/view.asp?ID=8518).17
Metodedanske befolkning. At skabe debatten på internettet i forhold til almindelig brevudveksling gør ogsåmulighederne for debat lettere og mere overskuelig. Debattørerne har til enhver tid kunnet klikke sigind på siden og læse mit indlæg, læse andres kommentarer samt selv skrive en kommentar. Deltagernehar kunnet skrive deres kommentar i en kommentarboks på hjemmesiden og derefter haft mulighed forat sende deres kommentar direkte til min e-mailadresse. I maj måned hvor debatten foregik tjekkedejeg typisk post fire gange om dagen, hvorefter jeg øjeblikkeligt derefter lagde debattørernes kommentarerind på hjemmesiden. For deltagerne krævede metoden på denne måde hverken køb af frimærkereller en tur ned til postkassen, og for mit vedkommende slap jeg for at sende mine egne oplæg samtkopiere og sende alle debattørernes indlæg til hver enkelt deltager. Desuden har jeg undgået en efterfølgendetransskription af debattørernes svar, da alle svar på forhånd var nedskrevne.Udvælgelsen af debattørerJeg har ikke haft til hensigt at skabe en repræsentativ gruppe af debattører, da mit mål ikke er at nåfrem til resultater der er repræsentative for den danske befolkning, men i stedet at indhente enkelteborgeres meninger, holdninger og motiver til brug som eksempler hvor det passer ind i specialet. Jeghar dog gået efter følgende demografiske variable: Alder, bosted, uddannelse, beskæftigelse, køn ogtilhørsforhold 13 for at få holdninger og idéer fra forskellige typer af borgere.Debattørerne er fundet via vidt forskellige metoder. Gennem mit eget personlige netværk er jeg kommeti kontakt med forskellige mennesker rundt omkring i landet, som har ønsket at deltage. Blandtdisse personer er der politisk aktive samt personer, som aldrig har deltaget i offentlige debatter, oghvor den højeste form for demokratisk medindflydelse har været et kryds på stemmesedlen. Herudoverhar jeg opsøgt folk via indrykkede ”annoncer” i debatfora på internettet så som Sol.dk og PolitikenOnline. Herigennem har jeg fundet personer, som til dagligt er aktive debattører; især på internettet.Slutteligt har jeg forsøgt at finde personer, som jeg ikke selv til dagligt er i kontakt med; eksempelvisindvandrere, arbejdsløse og ufaglærte. Via telefonisk kontakt til indvandrerforeninger og -centre ogvoksenuddannelsescentre, som har videregivet mit ønske både mundtligt til deres kursister og medlemmerog hængt mine tilsendte debatopslag op, har jeg formået at få kontakt til personer, som sjældentbliver spurgt om deres meninger i sådanne sager.I alt meldte 26 personer sig til at deltage i debatten som foregik i maj måned 2001 (uge 19-22). Somallerede påpeget er danske borgere svære at få til at deltage i offentlig dialog. Denne konstatering liggertil grund for hele mit speciale, derfor regnede jeg også på forhånd med et frafald på i hvert fald50% i løbet af undersøgelsesperioden. Reelt viste det sig at være sværere at indhente deres kommentarerend ventet. Ved hjælp af påmindelsesmails tre gange om ugen – én om mandagen, hvor jeg lagde etnyt oplæg ud til debat, én om torsdagen, og én igen om søndagen, hvor jeg takkede de aktive for deressvar og mindede de resterende om, at de stadig kunne nå at skrive en kommentar – svarede gennemsnitlig1/3 af deltagerne hver uge. I alt svarede 18 ud af 26 på mindst ét af de fire oplæg. De 26 personerfordelte sig således (de personer, der ikke deltog, er vist sidst i tabellen, med en prik ud for deresnavn) 14 :13 Med tilhørsforhold mener jeg, at jeg er gået efter at få både danskere og indvandrere med i debatten.14 Seks ud af de otte personer der ikke deltog, var blevet bedt om at deltage enten af mig eller af en lærer fra Kvindedaghøjskolen. Jeg kanikke ved hjælp af metoden nå til en erkendelse af, hvorfor de hver især ikke deltog, men jeg har en hypotese om, at de kan have følt sigpresset til at melde sig, på trods af manglende tid og lyst. <strong>Et</strong> pres hjælper ikke altid på motivationen til at få noget fra hånden, det kan i stedetende med, at man helt mister lysten til at komme i gang. Dette kan have været tilfældet her.18