Et Skridt på Vejen… - Kommunikationsforum

Journalistiske arbejdsmetoder- og Kai supplerer med følgende kommentar:Under 1. debatemne skrev vægten, at ”hvis bare de (journalisterne) får deres pointe, som er fastlagt i forvejenigennem, så har de vundet debatten”. Det er meget godt sagt at det er journalisten der skal vinde en debat!(…) Læg mærke til at en moderne journalist nu kun kan stille ledende spørgsmål; det er meget, megetsjældent at høre et spørgsmål uden at det indeholder et ”ikke?” Et ledende spørgsmål fastholder en debat i enbestemt retning, og det er (med ”vægten”) rigtigt at journalisten på forhånd ved hvor vi skal hen (Kai, bilag 2s. 131).Maja skriver i uge 21, at hun har meget lidt respekt for politikere og journalister der angriber hinandenmed meget grove udtalelser. Hun skriver: på mig virker det straks utroværdigt. Medierne kunne sagtensvære med til at dreje politisk debat væk fra denne kurs, og det faktum at politik ikke kun handlerom politikere (Maja, bilag 2 s. 144). Ifølge Knud fremprovokerer den spidsvinklede konfliktopstillingvoldelig konfliktløsning i stedet for demokratisk dialog; Den slags journalistik, der slet ikke går i dybdenog ser nuancerne, men fremstiller alt så sort/hvidt som muligt, vil nok fremelske mange engageredepolitiske aktivister (…) i form af stenkastende autonome, skrigende demonstranter og bølleoptog(Knud, bilag 2 s. 132). Forenklingen kan altså, ifølge Knud, have den konsekvens at det dramatiskeaspekt, som Mejlby taler om, går længere end til selve historien, men også forplanter sig i befolkningensreaktion på historien, og det skaber ikke mulighed for en demokratisk konfliktløsning.Mangel på baggrund og løsningsforslagFor modtagerne er det interessante ved en konflikt typisk ikke konflikten i sig selv, men hvordan denløses (Mejlby 1996). Hvis konfliktstof og konfliktperspektivet bliver for altdominerende kan det haveen negativ effekt på forholdet mellem medierne og modtagerne. Hvis dækningen af vold i Århus’ gader,politisk korruption, politisk uenighed, hungersnøden i verden osv. bliver for ensidig og kun fokusererpå selve konflikterne, kan den være så renset for håb og muligheder for forbedringer, at historiener med til at udløse en afmagt hos modtagerne frem for at invitere til en aktiv deltagelse i samfundsdebattenog i beslutningsprocesserne (Kock, work in progress – se endvidere Pittelkow 200, s. 171). Etpar af deltagerne i ’Debatforum’ kommer direkte ind på, at de savner konfliktløsningsperspektivet imedierne:Befolkningen har heller ikke brug for Karen Jespersens udtalelser, men derimod løsninger på flygtningeindvandrerområdet.Snak gør det ikke alene (Kim, bilag 2 s. 127).Hvornår kan vi sidst huske at en journalist var en direkte formidlende hjælp i en sags løsning? (Kaj, bilag 2 s.130).Ligeledes er bagvedliggende beslutninger og historiske årsager, det vil sige en generel baggrund forkonflikten, meget savnede blandt både deltagerne i ’Debatforum’ og deltagerne i Christian Kocks undersøgelsepå trods af, at medierne generelt har foretaget en kraftig opprioritering af politiske baggrundsreportager,analyser og lignende i løbet af de seneste år (Pittelkow 2000). Deltagerne i ’Debatforum’har blandt andet skrevet følgende:Ofte bruger politikere alt for meget tid på at forsvare sig så de egentlige budskaber ryger i baggrunden – dettekunne medierne være med til at ændre på! (Maja, bilag 2 s. 144).Min forventning til medierne er, at medierne skal uddybe og forklare alle de kriser som politikerne har (Sara,bilag 2 s. 141).Ifølge Ralf Pittelkow har journalistikken nogle døde vinkler, det vil sige indarbejdede begrænsninger ide faste rutiner og perspektiver, der hører med til journalisternes forståelse af ”en god historie” og somdermed gør vigtige dele af den politiske virkelighed usynlige for befolkningen (Pittelkow 2000). En afde døde vinkler er netop, at medierne generelt er for meget optagede af det politiske spil på bekostningaf de tungere bagvedliggende beslutninger.49