Et Skridt på Vejen… - Kommunikationsforum

Kommunikationsforståelser og journalistiske traditionerhed i status. Det var et krav, at der skulle være lige adgang til offentligheden for alle for at sikre, atintet argument på forhånd udelukkedes fra at gøre sig gældende (Habermas 1976).I den borgerlige offentligheds selvforståelse var idealet om den lige adgang til offentlighedens diskussionerog debatter begrænset til det velstillede borgerskab selv; dem der var ejere af produktionsmidlerneog dermed var i besiddelse af økonomisk uafhængighed. Kvinder var naturligvis totalt udelukkedefra at deltage i den offentlige diskussion – de fik i Danmark først stemmeret i 1915. Trods den demokratiskedialog dengang reelt slet ikke var demokratisk, men udelukkede en stor del af befolkningen,så bygger vort demokrati blandt andet på den frie og åbne offentlige diskussion blandt samfundetsborgere, som også datidens borgerskab opfattede som et ideal.Som skrevet i indledningen er det i vores samfund i stor grad overladt medierne at sikre den demokratiskedialog i samfundet via nøgtern og saglig oplysning om anliggender af samfundsmæssig betydningog ved at udgøre et forum for demokratisk debat blandt beslutningstagere og borgere. Vi lever ien mediefrembragt fællesverden, hvor det har stor betydning for borgernes forståelse af verden og forden demokratiske dialog, hvordan samfundet bliver beskrevet, og hvilke sammenhænge der præsenteresi medierne. Mediernes fællesverden fungerer i vor tid som den præmoderne landsbys fællesverden;gennem en mangfoldighed af diskussioner, rygter og fortællinger. Mediernes fællesverden, og dermedogså befolkningens fællesverden, består af offentlighedens temaer som politik, erhvervsliv, kultur ogsport. Det er i den mediefrembragte verden vi lever sammen. Det er som Lars Qvortrup, professor imultimedier, skriver den, som udgør vores sam-fund (Qvortrup 2000, s. 235).Befolkningen som mediebrugereMassemedierne har indtil for få år siden været, og er i stor grad stadig, medier for kommunikation fraen afsender til et stort heterogent publikum, spredt geografisk fra hinanden og ukendte både for hinandenog for afsender. Af tekniske årsager har modtagerne ikke haft mulighed for direkte at give feedback,hvilket har haft stor betydning for den manglende direkte dialog blandt borgerne via medierne.Men de tekniske forbehold bærer ikke alene skylden for mediernes syn på befolkningen som passiveforbrugere.Monopolbrud og konkurrence blandt de elektroniske medier og en øget konkurrence på dagbladsmarkedethar bl.a. som konsekvens, at mediernes modtagere i stigende grad forstås ud fra deres rolle sommediebrugere, det vil sige som publikum, og ikke ud fra deres rolle som deltagere i en politisk ellerkulturel offentlighed. Som følge heraf bliver mediets opgave at yde service over for et publikum i detsegenskab af individuelle forbrugere (Hjarvard 1999, s. 39).Ifølge Anderson m.fl. har medierne indtil nu gjort befolkningen til forbrugere ved alt for ofte at fortællefolk, hvad de skal mene og hvad de skal tro på og dermed gjort journalistikken til en kanal for sandhed.Konsekvensen er den samme for journalisterne som for en lærer af den gamle skole, der foretrækkermonolog, at nogle elever hurtigt mister interessen, rykker tilbage til bagerste række tættereved udgangen, eller trækker sig helt ud af lokalet (Anderson m.fl. 1997). Mangelen på mulighed fordialog om det formidlede fremmer passiviteten hos både eleverne i en klasse og hos befolkningen generelti stedet for at opmuntre til aktivitet og engagement.Ifølge Michael Schudson, professor i kommunikation v/ University of California, har journalister traditioneltden opfattelse af kommunikationssituationen, at de som journalister skal være borgernes vær-25