PRAKTIK OCH TEORI NR 3/2003 • BILDEN OCH ... - Malmö högskola

100
redskaber, der skulle hjælpe mennesket til at analysere
og kontrollere sine omgivelser 3 .
I forlængelse heraf blev ’det gode billede’ i den tegnepædagogiske
diskursorden forbundet med den matematisk
korrekte repræsentation: Gennem studier af geometri
og perspektiv skulle eleverne lære at producere ’neutrale’
gengivelser af den omgivende virkelighed. Ved at sidde
stille i den rette stilling med blikket fast orienteret mod
en udvalgt, isoleret genstand i rummet, som omhyggeligt
skulle gengives på skifertavlen eller på det hvide papir,
blev børnene endvidere trænet i at koncentrere sig om
synsoplevelsen og transformationen af denne til en
nøjagtig og ’objektiv’ repræsentation.
Den norske tegnepædagog Anna Holck skrev i 1913
bogen Tegning efter Gjenstande, hvor hun plæderede
for det synspunkt, at tegneundervisningens vigtigste formål
ikke længere skulle være at uddanne dygtige håndværkere,
men først og fremmest ”at gjøre enhver til et
seende og tænkende menneske” – og hun fortsatte:
Ikke bare i tegnetimerne skal de tvinges til at se og tænke;
men de skal ta disse nyttige nyttige egenskaber med ut i
livet - hvor de end færdes. De skal altid ha øinene med sig
og reflektere over hvad de ser, og dra nytte av det (Holck
1913, s. 4).
I den tegnepædagogiske diskursorden blev ’det gode
billede’ italesat som en transparent repræsentation af
den ydre verden, og ’det gode barn’ blev italesat som et
moderne subjekt – en reflekterende og rationelt tænkende
borger i vestens demokratiske samfund.
Den formningspædagogiske diskursorden
Forestillingerne om, at formålet med skolens billedundervisning
er, at børnene skal ”lære at udtrykke deres
følelser”, og at ”de skal lære at lave nogle flotte billeder
til at hænge i klassen og derhjemme”, har at gøre med
3) Min beskrivelse af bruddet mellem renæssancens repræsentationsopfattelse
og den klassisk-moderne repræsentationssopfattelse er
inspireret af Bryson 1983, Foucault 1966/1999 og Weber
1920/1995