PRAKTIK OCH TEORI NR 3/2003 • BILDEN OCH ... - Malmö högskola

106
ved hjælp af disse midler arbejdede på sin egen og kammeraternes
bevidstgørelse.
I Danmark introduceredes i samme periode en række
lignende diskurser men med et lidt anderledes udgangspunkt.
I stedet for den svenske top-down model forsøgte
man en teoribygning efter bottom-up metoden, hvor det,
man tog udgangspunkt i, ikke i første omgang var den
marxistiske teoribygning (som man i øvrigt sympatiserede
med), men derimod børns faktiske billedproduktion,
som den tog sig ud, når børnene ikke var placeret i
formningsundervisningens ’gummicelle’ 6 . Man studerede
fx de tegninger børn fik offentliggjort på bagsiden af
Landmandsbankens børneblad Pondusposten:
Her køber man rask væk de billigste løsninger i den nærmeste
billedbutik. Her tilegner barnet sig sproget. [..]. Her
gror imitationen som et vildt voksende tæppe. [..] Her skyder
emblematikken op som paddehatte ved siden af det
idylliske og idolet. Her blomstrer børnebilledets fascinationsformer.
Her er de kønsspecifikke. [..] Her kan man
ikke komme langt med det oprindelige. Her holder koderne
til og gøres brugbare. Her bliver billedsproget til seriel produktion.
Dødsikkert (Köhler 1986, s. 33).
Pointen i den danske billedpædagogik var at stille sig
solidarisk med børnenes ”billige løsninger” for med dette
udgangspunkt at søge at kvalificere deres billedsprog,
og derved gøre dem i stand til at blive aktive kritiske
deltagere i det fælles kulturliv.
Den danske billedpædagog Kristian Pedersen, som var
ansat som forsker ved DLH i 1976–2002, arbejdede i
sine senere bøger og artikler med at udvikle begrebet
’oplevelse’ som en medierende erkendelsesform mellem
det sociale og det individuelle. Med udgangspunkt heri
søgte han endvidere at definere begrebet ’æstetiske læreprocesser’:
Den æstetiske dannelse er en læreproces om det kvalitative
forhold mellem menneske og verden, hvorigennem
6) Udtrykket ’gummicelle’ er hentet hos formningspædagogen
Rikard Sneum (1975), som i sine artikler plæderede for en mere
faglig og håndværkspræget drejning af formningsfaget i modstand
mod dets ensidige psykologisering.