PRAKTIK OCH TEORI NR 3/2003 • BILDEN OCH ... - Malmö högskola

102
barnet arbejdede frit og med brug af alle sanser, ville
dette arbejde stimulere dets naturlige udvikling mod at
blive et godt og harmonisk menneske. En autoritær og
ensidigt bogligt orienteret opdragelse, mente man derimod,
kunne medvirke til opfostringen af hæmmede,
aggressive og neurotiske mennesketyper 4 .
Med afsæt i bl.a. den engelske kunsthistoriker Herbert
Reads, bog Education through Art (1943) konstruerede
de formningspædagogiske diskurser en forestilling om
’det gode billede’ som værende et spontant, ærligt og
individualiseret udtryk for barnet – dets type, dets
udviklingstrin, dets følelsesmæssige tilstand, dets ubevidste
rædsler og håb. Man mente at sunde børn, på
samme måde som primitive folk, var tiltrukket af stærke,
rene farver og enkle former, som fyldte papiret helt ud
til kanten. De ’flotte billeder’ børnene fremstillede, og
som lærere og forældre hængte op i klassen og derhjemme
var ofte billeder, som havde iøjnefaldende ligheder
med tidens moderne kunst, fx malerier af Chagall,
Klee og Picasso. Var børnenes billeder derimod præget
af serielle gentagelser, farveløshed og uharmonisk komposition,
hvor papiret ikke var fyldt ud, vakte det alvorlig
bekymring i forhold til barnets naturlige udvikling og
psykiske tilstand. At stimulere børns billedfremstilling
og aflæse børns billeder blev en delikat opgave, som ikke
kunne overlades til ukyndige:
En treåring er helt lykkelig når han får fylle papirarket
med sine rablinger, men i de færreste tilfelle vet moren at
det som barnet streber etter med sine streker på papiret,
er en oppøving av armens bevegelsesdyktighet - altså blott
og bart en motorisk trening. Fordi hun ikke vet dette, spør
hun kanskje: 'hva tegner du for noe?' [..] I beste mening
har moren hindret barnet i den motoriske treningsprosess.
Følgene av et slikt inngrep kan man neppe gjøre klart for
seg, om man ikke har forstått hvilken betydning barnets
skapende virksomhet - i dette tilfelle rablingen - har for
utviklingen [..] Hans naturlige utvikling er blitt forstyrret
og forkvaklet (Lowenfeld 1954/1966, s. 19–21).
4) For en gennemgang af tankerne bag reformpædagogiske
bevægelse se Nørgaard 1977.