PRAKTIK OCH TEORI NR 3/2003 • BILDEN OCH ... - Malmö högskola

potentialer fx indgå i et pædagogisk arbejde, hvor forskellige
virkelighedskonstruktioner sættes i forhold til
elevernes mulige selvdannelse 9 .
Skal jeg afslutningsvis forsøge besvare spørgsmålet
”hvorfor lære at beskæftige sig med billeder i skolen?”,
lyder mit foreløbige bud således: ”Fordi billeder og
visuelle tegn indgår som væsentlige elementer i det netværk
af relationer og iscenesættelser, som børn unge og
voksne må lære at skabe og anvende for at kunne orientere
sig i senmodernitetens hyperkomplekse samfund”. 10
9) For en nærmere diskussion af begrebet ’selvdannelse’ se fx
Schmidt 1999 og Hansen 2002
10)I et senere temanummer af Unge Pædagoger om Visuel kultur
som pædagogisk fagområde vil jeg i en artikel uddybe nogle af de
synspunkter, som ligger til grund for dette svar. Jeg vil desuden
henvise til Illeris 2002, kap. 8.
Artikeln har tidigare publicerats i den danska tidskriften
Unga Paedagoger, nr 5 2003.
Helene Illeris är adjunkt i visuell
kultur och billedkunst vid Danmarks
Paedagogiska Universitet.
Litteratur:
Bryson, Norman (1983): Vision and Painting. The Logic of
the Gaze, Yale University Press
Eng, Helga (1918): Kunstpædagogik, Kristiania: Aschehoug
Flensborg, Ingelise og Sørensen, Birgitte Holm (1997):
Temaer i billedpædagogik, København: G.E.C. Gad
Foucault, Michel (1966/1999): Ordene og Tingene,
København: Spektrum
Foucault, Michel (1969/1972): The Archaeology of
Knowledge, London: Tavistock Publications Limited
Foucault, Michel (1975/2002): Overvågning og straf,
Frederiksberg: Det lille Forlag
Foucault, Michel (1976/1998): Viljen til viden. Seksualitetens
historie I, Frederiksberg: Det lille Forlag
109