Vurderinger og evalueringer i matematikundervisningen

årsplan for faget. Den samlede evaluering skal således afspejle CKF’en og den vejledende
eller den kommunale læseplan i matematik på et givent klassetrin for at kunne
kaldes repræsentativ.
De kompetencer, der kommer til udtryk i elevens portefølje og andre af de evalueringsredskaber,
der anvendes i den løbende evaluering, bør være udtryk for kompetencer,
der kan relateres til begrebet handlekompetence, som det defineres af Schnack (Schnack,
1998).
Det er centralt for både for elev og lærer at få indsigt i elevernes handlekompetence.
Schnack definerer begrebet handlekompetence som et dannelsesideal:
“Det er således hverken en undervisningsmetode eller et mål, der kan nås. Derfor er det
også vanskeligt at måle udviklingen af handlekompetence ... Handlekompetence er politisk,
demokratisk dannelse.” (Schnack, 1998, p. 15).
Schnack definerer i artiklen det at være politisk og demokratisk på følgende måde. At
være et politisk menneske vil sige at være én, som tænker selv, men ikke bare for sig selv.
At være demokratisk vil sige at være deltager. I et demokrati er medlemmerne ikke tilskuere
men deltagere.
Handlekompetence som begreb er dermed en værdisætning og et perspektiv på den
gode (ud)dannelse i en given tid, hvilket får betydning for, hvordan undervisningen i
matematik bestemmes og prioriteres.
Evalueringsmetoder
Der er tidligere argumenteret for, at det ikke er muligt at evaluere kompetence ud fra
en enkelt metode.
Lærerne skal kunne mestre en række metoder, for at en evaluering kan blive dækkende.
Her tænkes blandt andet på, at evaluering kan bestå af:
• Klassesamtaler.
• Gruppesamtaler.
• Individuelle samtaler.
• Logbog.
• Procesorienteret skrivning i matematik.
• Diagnostiske prøver.
• Dynamiske test.
• Video.
108