Vurderinger og evalueringer i matematikundervisningen
Vurderinger og evalueringer i matematikundervisningen
Vurderinger og evalueringer i matematikundervisningen
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
• <strong>Vurderinger</strong> <strong>og</strong> <strong>evalueringer</strong> skal ikke kun fokusere på elevernes faglige præstationer,<br />
men <strong>og</strong>så på hvilke opfattelser, forestillinger <strong>og</strong> dermed afledte holdninger til<br />
matematik, eleverne har erhvervet i eller uden for skolen, aspekter, der alle har betydning<br />
for elevens tilgang til undervisningen.<br />
• Hvis informationer om elevens matematiserings-formåen er målet for evalueringen,<br />
må anvendte opgaver <strong>og</strong> problemstillinger være åbne, så eleven får mulighed for<br />
selv at konstruere en besvarelse. Det åbne format er en nødvendighed, når vurderingen<br />
<strong>og</strong> evalueringens mål er informationer om, hvad eleven er parat til at lære,<br />
inden for den af Vygotsky beskrevne “zone for nærmeste udviklingstrin”. Ved det<br />
åbne format er der <strong>og</strong>så mulighed for at kategorisere elevernes løsningsstrategier <strong>og</strong><br />
hermed få et bedre grundlag for den fremtidige undervisning end det mere traditionelle<br />
grundlag, der i stor udstrækning bygger på elevernes besvarelse af lukkede<br />
opgaver.<br />
• Opgaver <strong>og</strong> problemstillinger, der skal anvendes i vurderings- <strong>og</strong> evalueringsøjemed,<br />
skal være motiverende i den betydning, at eleven skal kunne involvere sig <strong>og</strong><br />
ikke opleve opgaven eller problemstillingen som tekstopgaver, hvor et matematisk<br />
begreb er “pakket ind” i en sammenhæng, som eleven oplever som kunstig. Traditionelle<br />
tekstopgaver af denne type fremmer måske snarere en negativ holdning til<br />
matematikken end giver informationer om elevens evne til at matematisere en problemstilling.<br />
På baggrund af ovennævnte syn på matematik ud fra “realistisk matematikundervisning”<br />
er der i Panhuizens afhandling en række forslag til udvikling af vurderingen <strong>og</strong> evalueringen<br />
af denne. Således peger hun på, at lærerne skal lære at observere, så observationerne<br />
kan danne udgangspunkt for anvendelse <strong>og</strong> udvikling af diagnostiske problemstillinger<br />
eller anden form for prøvemateriale til anvendelse i den løbende formative evaluering,<br />
i hvilken samtalen med den enkelte elev er central. Endvidere skal formålet med<br />
vurderinger <strong>og</strong> <strong>evalueringer</strong> være klart for alle i samarbejdet omkring undervisningen af<br />
eleven, det vil sige, at ud over læreren <strong>og</strong> eleven skal elevens forældre <strong>og</strong> samfundets<br />
repræsentanter præsenteres for målet med vurderinger <strong>og</strong> <strong>evalueringer</strong>.<br />
Af konkrete ideer i forbindelse med udvikling af skriftligt prøvemateriale skal nævnes<br />
ideen med at anvende problemstillinger, der kan informere om elevernes tænkning,<br />
begreber m.v. i forbindelse med introduktion af et nyt begreb. Dette bør ses som et<br />
alternativ til traditionelle opgaver, der ofte har til formål at vise, om eleverne har faktuel<br />
viden <strong>og</strong> færdigheder i at anvende standard-algoritmer. Til forskel fra dette bør læreren<br />
stille problemstillinger, der giver mulighed for at få informationer fra elevens aktuelle<br />
erfaringsverden. Herigennem får læreren et solidt udgangspunkt for introduktionen af<br />
et nyt begreb. Elevernes produktion af deres egen “matematikb<strong>og</strong>” nævnes <strong>og</strong>så som en<br />
28