Vurderinger og evalueringer i matematikundervisningen
Vurderinger og evalueringer i matematikundervisningen
Vurderinger og evalueringer i matematikundervisningen
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
Kapitel 5<br />
<strong>Vurderinger</strong> <strong>og</strong> <strong>evalueringer</strong> i relation til matematik<br />
som et almendannende fag<br />
I denne publikation har fokus været på vurderinger <strong>og</strong> <strong>evalueringer</strong> som et redskab til<br />
udvikle undervisning <strong>og</strong> læring i matematikklassen set gennem et samarbejde mellem<br />
de agerende parter, det vil sige lærer <strong>og</strong> elever, der begge skal udvikle sig i samarbejdet<br />
om det fælles mål: Elevens læring af matematik. Dette mål kan ses som et delmål i det<br />
overordnede formål med arbejdet i folkeskolen, nemlig at støtte den personlige udvikling<br />
hos den enkelte elev i et samarbejde, der bygger på åndsfrihed, ligeværd <strong>og</strong> demokrati.<br />
Således bliver eleven forberedt på at kunne tage stilling <strong>og</strong> handle ved at lære at<br />
udøve sin ret til medbestemmelse <strong>og</strong> sin pligt til medansvar i et samfund med frihed<br />
<strong>og</strong> folkestyre, som der står i folkeskolelovens formålsparagraf.<br />
Det kan derfor være af relevans at gøre opmærksom på overvejelser, der bør gøres i<br />
forbindelse med den generelle betydning af vurdering <strong>og</strong> evaluering, <strong>og</strong> i denne sammenhæng<br />
mere specifikt med betydningen af disse for matematik i forbindelse med delmålet<br />
læring af matematik, såvel som udviklingen af eleven til et “kompetent” menneske.<br />
Matematiske beregninger, modeller <strong>og</strong> overvejelser indgår som en naturlig del af<br />
mange politiske beslutninger, <strong>og</strong> for at undgå at disse beslutninger bliver truffet af et<br />
fåtal af eksperter, er det vigtigt, at matematik har en central rolle i almendannelsen af<br />
den brede befolkning. Med henvisning til dette skriver Gunhild Nissen:<br />
“Det er i dette perspektiv, at matematikundervisning i de højteknol<strong>og</strong>iske kulturer bliver<br />
demokratisk vigtig: Matematik har ikke bare en central rolle i naturvidenskabelige,<br />
tekniske <strong>og</strong> økonomiske forhold, men <strong>og</strong>så i administrative systemer <strong>og</strong> i de modeller,<br />
der danner basis for politiske beslutninger på en lang række områder. Det er vigtigt, at<br />
menigmand kan forholde sig til disse anvendelser af matematik. Ellers kan han ikke<br />
udøve sin kontrollerende funktion i det politiske system. Verden over er der problemer<br />
med at få den matematikforståelse, som moderne samfund kræver, udviklet hos børn <strong>og</strong><br />
unge.” (Nissen, 1999. p. 58)<br />
Med dette citat peges der på et problem, som stadig kan siges at være aktuelt. Nemlig<br />
en generel opfattelse af matematik som n<strong>og</strong>et, der er isoleret til skolen <strong>og</strong> bestemte<br />
113