Vurderinger og evalueringer i matematikundervisningen

gende citat af Freudenthal, som Panhuizen har oversat fra hollandsk til engelsk:
“He who wishes to impact something to someone else will also want to find out what the
other already knows, in order to build further upon this. And, if he has taught something,
he will want to find out whether this has taken root(...) and whether something in the
instruction should be altered. (...) one would be blind to the reality of the world and
society should one contend that assessment is unnecessary. By this I mean assessment in the
very broadest sense: questioning, individual oral testing, class written test and exams, as
well as the strict, so-called objective multiple-choice test. The point is to test sensibly. (...)
to test better and more efficiently with each experience, and this means that the function,
rather than the form of assessment is of primary importance” (Freudenthal 1976 i Van
den Heuvel-Panhuizen, 1996, p. 16).
Dette citat understreger behovet for en løbende evaluering, hvor vurdering og evaluering
af elevers matematiske viden og kunnen er en del af grundlaget for lærerens tilrettelæggelse
af matematikundervisning. Der peges endvidere på den alsidighed, der må
være i vurderings- og evalueringsredskaberne for at få troværdige informationer om
elevens faglige forudsætninger og potentiale. Problemet var dengang og er i dag, at de
redskaber, der anvendes til vurdering og evaluering i matematikundervisningen, er af
tvivlsom værdi med hensyn til validiteten af det, de skal informere om. For at få forbedret
validiteten er det nødvendigt at udvikle en række af vurderings- og evalueringsredskaber,
der giver eleverne muligheder for at demonstrere viden og kunnen på en
meget bredere og dybere måde, end de traditionelle skriftlige opgaver, der ofte anvendes
i dag, giver mulighed for.
Det følgende er en række af de tiltag, der i Panhuizens afhandling bliver peget på i
forbindelse med “realistisk matematikundervisning” som veje, man kan gå i forsøget
på at gøre vurderinger og evalueringer vedrørende matematikundervisningen mere
kvalificeret. Der peges på:
• Observering af eleverne er en nødvendighed for at få indsigt i matematiserings-processerne.
For at kunne blive opmærksom på den enkelte elevs “afstikkere” i læringsprocessen
fra den af læreren planlagte vej er det nødvendigt, at læreren kan se mulige
indikatorer på elevens tænkning.
• Vurdering og evaluering skal være en integreret del af undervisningen.
• Konstruktionen af vurderings- og evalueringsredskaber skal kædes sammen med en
øget opmærksomhed på de specielle krav, en løbende evaluering stiller til læreren,
idet de to første punkter understreger lærerens vigtige og centrale rolle i evalueringsprocessen.
27