23.07.2013 Views

Effektmåling af praksisundersøgelser - Ankestyrelsen

Effektmåling af praksisundersøgelser - Ankestyrelsen

Effektmåling af praksisundersøgelser - Ankestyrelsen

SHOW MORE
SHOW LESS

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.

nok kun at være 80 procent sikker på, at man har ramt rigtigt. Med de forskellige<br />

krav til præcision kan en stikprøvestørrelse således beregnes.<br />

5.1.2 Statistisk usikkerhed i <strong>praksisundersøgelser</strong><br />

I <strong>praksisundersøgelser</strong>ne vurderes det, om de indkaldte sager er behandlet i overensstemmelse<br />

med lovgivningen samt gældende praksis. Ud fra denne betragtning<br />

registreres der i <strong>praksisundersøgelser</strong>ne fejlhyppigheder.<br />

Som nævnt ovenfor er et traditionelt spørgsmål inden for stikprøveteori, hvor stor<br />

en stikprøve (n) skal være, for at man for eksempel med 95 pct. sikkerhed kan sige,<br />

at den sande fejlprocent p (fejlprocenten i alle sager), ligger i et interval [p 1;p 2] omkring<br />

den observerede/skønnede fejlprocent pˆ . Intervallet, det såkaldte konfidensinterval,<br />

skal tolkes som, at p 1 er det mindste man kan tro, at den sande fejlprocent<br />

er, mens p 2 er det højeste man kan tro, at den sande fejlprocent er.<br />

Hvordan konfidensintervallet beregnes, <strong>af</strong>hænger <strong>af</strong> den valgte metode.<br />

I den hypergeometriske fordeling beregnes konfidensintervallet tilnærmelsesvist<br />

på følgende måde:<br />

26<br />

⎡<br />

N − n pˆ<br />

( 1−<br />

pˆ<br />

)<br />

N − n pˆ<br />

( 1−<br />

pˆ<br />

) ⎤<br />

[ p ] = ⎢ ˆ −<br />

ˆ<br />

1;<br />

p2<br />

p z1−α<br />

; p + z1−α<br />

⎥<br />

⎣ N −1<br />

n −1<br />

N −1<br />

n −1<br />

⎦<br />

Hvor standard<strong>af</strong>vigelse<br />

( pˆ<br />

) =<br />

N − n pˆ<br />

( 1−<br />

pˆ<br />

)<br />

N −1<br />

n −1<br />

std og hvor z 1-α/2 er fraktiler i nor-<br />

malfordelingen. For et 95 pct. konfidensinterval er z 1- α /2 = 1,96, mens den for et<br />

90 pct. konfidensinterval er 1,645.<br />

Hvis stikprøven udgør hele populationen (man har fat i alle kommunens sager på<br />

området), vil der ikke være nogen usikkerhed omkring den skønnede fejlprocent<br />

og p= pˆ .<br />

For et 95 procent konfidensinterval kan formlen tilnærmelsesvist skrives<br />

[ p p ] = [ pˆ<br />

−1,<br />

96 ⋅ std(<br />

pˆ<br />

); pˆ<br />

+ z;<br />

pˆ<br />

+ 1,<br />

96 ⋅ std(<br />

pˆ<br />

) ]<br />

1;<br />

2<br />

Således at den sande fejlprocent ligger inden for et interval omkring den skønnede<br />

fejlprocent på ca. +/- 2 gange standard<strong>af</strong>vigelsen.<br />

I den hypergeometriske model <strong>af</strong>hænger usikkerheden <strong>af</strong> den samlede population.<br />

Dette er umiddelbart den mest intuitive måde at illustrere usikkerheden for den<br />

enkelte kommune, da usikkerheden <strong>af</strong>hænger <strong>af</strong>, hvor mange sager kommunen<br />

behandler inden for det givne område. Der er imidlertid nogle svagheder ved at<br />

anvende den hypergeometriske tilgang.<br />

I modellen kan usikkerheden mindskes ved, at stikprøvens andel <strong>af</strong> den samlede<br />

population øges. Det kan ske ved, at der udtages en større stikprøve (det vil sige, at

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!