Effektmåling af praksisundersøgelser - Ankestyrelsen

men det må bero på en konkret vurdering ved tilrettelæggelsen og gennemførelsen
af den enkelte effektmåling.
Udmøntning – kapitel 7
I dette kapitel opstilles de grundlæggende betingelser og forudsætninger for, at effektmålingen
kan udmøntes.
På grund af forskellige problemstillinger i bevillings- og afslagssager foreslås det, at
de to sagstyper adskilles, således at der i den enkelte praksisundersøgelse fremover
kun indgår enten bevillingssager eller afslagssager. Det er Ankestyrelsens vurdering,
at det vil indebære et kvalitetsløft i forhold til især vurdering af kommunernes
praksis i afslagssagerne.
I Ankestyrelsens praksisundersøgelser er der hidtil blevet indkaldt både kommunale
afgørelser og afgørelser fra nævnene. Fremover vil praksisundersøgelserne primært
fokusere på kommunesager, mens der ca. hvert andet år vil blive gennemført
en praksisundersøgelse udelukkende med nævnssager.
Med ønsket om at reducere den statistiske usikkerhed i effektmålingen, er det forventningen,
at Ankestyrelsen fremover kan håndtere 150 sager pr. undersøgelse,
mens de sociale nævn samt beskæftigelsesankenævnene forventes at kunne håndtere
80 sager i gennemsnit pr. undersøgelse.
Af hensyn til de statistiske analyser er det nødvendigt, at data fra alle praksisundersøgelser
samles centralt i Ankestyrelsen. Da nævnene ikke anvender E-survey, opretter
Ankestyrelsen måleskemaerne for nævnene, og der oprettes en udtræksfunktion,
så nævnene selv kan trække data ud til brug for afrapportering af undersøgelserne.
Kvantificering af sagsvurderingerne – kapitel 8
For at kunne gennemføre effektmåling og statistiske tests er det nødvendigt at
kvantificere sagsvurderingerne. Der er i kapitlet opstillet et forslag til karaktersystem,
hvor hver enkelt sag gives scorer i henhold til den vurderede sagsbehandlingskvalitet.
Desuden skal der foretages en vægtning af spørgsmålene i de måleskemaer,
som skal anvendes til vurderingerne. Det endelige karaktersystem og
vægtning kan ikke fastlægges, førend nye måleskemaer mv. er afprøvet i praksis.
Der lægges imidlertid op til, at der i måleskemaerne så vidt muligt anvendes graduerede
svarmuligheder for at fastholde så meget information om sagerne samt kunne
give kommunerne så nuanceret tilbagemelding på sagerne som muligt.
Som led i en kvalitetssikring foreslås det, at der nedsættes en intern arbejdsgruppe i
Ankestyrelsen til at gennemgå måleskemaer samt karaktergivning og vægtning, inden
de enkelte undersøgelser i nævnene og Ankestyrelsen igangsættes. Derudover
foreslås der iværksat en censorordning i nævnene, således at der i forbindelse med
hver praksisundersøgelse udveksles et antal sager med statsforvaltningen i naboregionen,
som foretager en prøvemåling. Det vil sikre, at der er overensstemmelse i
vurderingerne.
5