Effektmåling af praksisundersøgelser - Ankestyrelsen

og praksis. Det er ikke tilfældet, hvis oplysningsgrundlaget er så mangelfuldt, at sagen,
hvis det havde været en klagesag, ville være blevet hjemvist. Betragtningen er,
at kommunen faktisk har truffet en afgørelse. Denne afgørelse kan ikke betegnes
som rigtig, når reaktionen, hvis det havde været en klagesag, ville være at statuere
ugyldighed og hjemvise til ny behandling i kommunen.
Graden af ”forkerthed” i henholdsvis en hjemvisning og en egentlig omgørelse,
fordi afgørelsen er i strid med regler og praksis, er forskellig, og vurderingen heraf
kommer til udtryk i den efterfølgende vægtning af svarene på spørgsmålene. Det
skal fremgå af rapporten, hvad årsagen er til, at sagen vurderes til at være afgjort
forkert.
Bemærkningsfeltet skal under alle omstændigheder udfyldes, idet det er vigtigt, at
vide, hvorfor sagen er vurderet som den er, især hvis resultatet er, at den ikke er
helt i overensstemmelse med regler og praksis.
Udover spørgsmål om ”afgørelsen samlet set er i overensstemmelse med regler og
praksis” indgår der spørgsmål om oplysningsgrundlag, personkreds og øvrige betingelser
for ydelsen. Meningen er at disse spørgsmål skal give en uddybende forklaring
på, hvad det er, der er problemet i sagen, hvis der er problemer. Ved de
forskellige spørgsmål gives der mulighed for at få belyst sagen fra flere sider.
I spørgsmål 3.3. spørges til, om borgeren er omfattet af personkredsen. I stort set
alle regler indgår spørgsmål om personkreds. Spørgsmålet er derfor medtaget som
et standardspørgsmål.
I spørgsmål 3.4. og 3.5. spørges til de øvrige materielle betingelser. Meningen er, at
de relevante betingelser i den konkrete praksisundersøgelse sættes ind i stedet for
”xx” og ”yy”. I det omfang, der er behov indføjes flere spørgsmål.
Svarmulighederne er forskellige i de forskellige spørgsmål. På spørgsmålet om afgørelsen
samlet set er rigtig, er det kun muligt at svare ja eller nej. Afgørelsen kan
ikke være en smule rigtig eller en smule forkert. Det må logisk set være enten eller,
når man som ankemyndighed skal forholde sig til en afgørelse.
Derimod foretages der en graduering i de efterfølgende uddybende spørgsmål, således
at det på den måde bliver muligt mere præcist at få belyst graden af ”forkerthed”.
Hvis svaret på spørgsmålet, om afgørelsen samlet set er rigtig, er ”ja”, skal svaret
på de efterfølgende spørgsmål være 1 eller 2. Hvis der svares 1 er afgørelsen helt
som den skal være. Hvis der svares 2 er der mindre ”skønhedsfejl” uden at afgørelsen
af den grund må vurderes til at ville være blevet ændret eller sagen hjemvist.
Hvis der svares ”nej” til, at afgørelsen samlet set er rigtig, skal svarene på de efterfølgende
spørgsmål være 3 eller 4, afhængig af om vurderingen skyldes, at afgørelsen
på det punkt er klart forkert, eller at der mangler oplysninger.
66