Effektmåling af praksisundersøgelser - Ankestyrelsen
Effektmåling af praksisundersøgelser - Ankestyrelsen
Effektmåling af praksisundersøgelser - Ankestyrelsen
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
Vurderingen <strong>af</strong> <strong>af</strong>gørelsernes materielle indhold er kernen i <strong>praksisundersøgelser</strong>ne og er<br />
<strong>af</strong>gørende for, om <strong>Ankestyrelsen</strong> eller nævnet kan erklære sig enig eller uenig i de indsendte<br />
<strong>af</strong>gørelser. <strong>Ankestyrelsen</strong> eller nævnet bør kun erklære sig uenig i en <strong>af</strong>gørelse, hvis det<br />
kan dokumenteres, at den klart er i strid med lovgivningen og <strong>Ankestyrelsen</strong>s praksis.<br />
Vurdering <strong>af</strong> de formelle regler<br />
I formalitetsvurderingen vurderes overholdelsen <strong>af</strong> forvaltningsmæssige og retssikkerhedsmæssige<br />
regler, herunder reglerne om partshøring, aktindsigt, notatpligt, krav til begrundelse,<br />
skriftlighed og hjemmelsgrundlag. Ligeledes indgår en vurdering <strong>af</strong> retssikkerhedslovens<br />
og særlovgivningens processuelle regler om sagsbehandling og opfølgning, regler<br />
om borgerens inddragelse, helhedsvurdeering og vejledning samt regler i fx sygedagpengeloven<br />
om tidlig, samlet vurdering og 8-ugers vurdering. Det er regler, der understøtter<br />
borgerens retssikkerhed og retter fokus på, at borgeren skal have den rigtige ydelse på<br />
det rigtige tidspunkt – og med borgerens involvering og accept.<br />
Vejledning og opfølgning<br />
Sidste led i en praksisundersøgelse er den handlingsrettede vejledning og opfølgning.<br />
Gennemgangen <strong>af</strong> sagerne kan <strong>af</strong>dække problemområder i kommunernes og nævnenes<br />
praksis og sagsbehandling, som trænger til et kvalitetsløft. Det kan være såvel den materielle<br />
vurdering som den formelle vurdering, der giver anledning til reaktioner. En praksisundersøgelse<br />
giver således Anekstyrelsen og nævnet et godt grundlag for at målrette den<br />
fremadrettede praksiskoorinering.<br />
Det kan f.eks. være<br />
52<br />
• Skriftlig <strong>af</strong>rapportering og skriftlig dialog<br />
•<br />
• Skriftlig <strong>af</strong>rapportering med dialogmøder<br />
• Skriftlig <strong>af</strong>rapportering med efterfølgende deltagelse i vejledningsmøde<br />
• Undervisning<br />
• Udarbejdelse <strong>af</strong> skabeloner for elementer i sagsbehandling.<br />
Den efterfølgende dialog er med til at sikre, at undersøgelsens præmisser og resultater er<br />
accepteret <strong>af</strong> kommuner, amtskommuner og nævn. Endvidere er dialogen med til at understøtte,<br />
at undersøgelsens resultater anvendes konstruktivt til at forbedre kvaliteten <strong>af</strong> de<br />
fremtidige <strong>af</strong>gørelser.<br />
2. Inden praksisundersøgelsen iværksættes<br />
Som det fremgår <strong>af</strong> samarbejds<strong>af</strong>talen mellem <strong>Ankestyrelsen</strong> og de sociale nævn godkender<br />
<strong>Ankestyrelsen</strong> såvel emne som metode for undersøgelsen. <strong>Ankestyrelsen</strong> kan i stedet<br />
for en praksisundersøgelse godkende, at et nævn gennemfører et egentligt undervisningsforløb.<br />
Inden iværksættelsen <strong>af</strong> undersøgelsen kontakter nævnet således <strong>Ankestyrelsen</strong><br />
med henblik på den konkrete tilrettelæggelse.<br />
Emnet for undersøgelsen fremgår <strong>af</strong> den <strong>af</strong>talte plan for det kommende års <strong>praksisundersøgelser</strong>.<br />
Der kan dog konkret <strong>af</strong>tales et andet emne.