Effektmåling af praksisundersøgelser - Ankestyrelsen

afgjort ud fra samme forudsætninger (ny lovgivning), og forskellen kan stadig antages
at skyldes, at testgruppen tidligere har deltaget i en praksisundersøgelse.
Det eneste, som kan gøre billedet uskarpt er, hvis det tænkes, at testgruppens fejlprocent
til t=1 ville have været højere uden lovændringer. Dermed vil forskellen
mellem de to grupper være højere end med lovændring, og der vil blive beregnet
en større effekt af deltagelsen i en tidligere være praksisundersøgelse.
Ved effektmål E1, som ikke vil blive anvendt, analyseres resultaterne udelukkende
over tid for testgruppen, og det kan ikke adskilles, hvad er skyldes lovændring og
hvad der skyldes deltagelsen i en tidligere praksisundersøgelse.
6.3 Sammenfatning
Via den logistiske regressionsmodel opstilles de forskellige effektmål, og ved hjælp
af beregning af konfidensintervaller kan det afgøres, om en given udvikling har været
signifikant, eller det blot er tilfældigt, at der er observeret en udvikling.
Modellen kan anvendes til at inddrage information fra flere spørgsmål samtidigt.
Det vil mindske den statistiske usikkerhed i beregningerne af effekterne.
Fundamentale ændringer i lovgivningen i perioden mellem de praksisundersøgelser,
som indgår i effektmåling, kan have betydning for beregningerne, men det må
bero på en konkret vurdering ved tilrettelæggelsen og gennemførelsen af den enkelte
effektmåling.
34