Effektmåling af praksisundersøgelser - Ankestyrelsen

Ved vurderingen af en afgørelses materielle indhold vurderes afgørelsens korrekthed
i forhold til lovgivningen. Med lovgivningen sigtes ikke alene til regler i en lov,
men også til den praksis, som kan udledes af Ankestyrelsens principielle afgørelser,
domstolspraksis samt vejledende udtalelser fra blandt andet Folketingets Ombudsmand
og ministerier.
Især i forbindelse med ny lovgivning går der en vis tid, inden Ankestyrelsen har
truffet afgørelser og dermed udmeldt praksis på området. Udgangspunktet er, at
der først foretages praksisundersøgelser på et område, når praksis er klarlagt.
Imidlertid vil det i nogle tilfælde være nødvendigt at foretage undersøgelser, for
eksempel til belysning af nye regler, inden der er fastlagt en praksis fra Ankestyrelsen.
Hvis det er Ankestyrelsen, der foretager en sådan undersøgelse, må konsekvensen
være, at afgørelser, der ikke er i strid med reglerne på området, bliver vurderet som
rigtige, selv om fortolkningen af reglerne er tvivlsom.
Hvis det er nævnet, der foretager undersøgelsen, og der er områder, hvor Ankestyrelsen
ikke har udmeldt praksis, vil nævnet i nogle tilfælde have en praksis på området.
Der kan have været tale om klagesager, som ikke er anket videre til Ankestyrelsen.
Hvis denne praksis er kendt af den kommune, der undersøges, vil kommunen
være forpligtet til at følge nævnets afgørelse. Svaret på spørgsmålet skal i sådanne
tilfælde være, at afgørelsen ikke er rigtig, idet ”den ville blive ændret eller sagen
hjemvist i en klagesag”, hvis kommunen ikke har fulgt nævnets praksis. I sådanne
tilfælde må der indgå bemærkninger herom i måleskemaet og rapporten.
I mange praksisundersøgelser har der hidtil ved vurderingen af rigtigheden været
brugt tre svarkategorier:
- i overensstemmelse med regler og praksis
- åbenbart i strid med regler og praksis
- i tvivl
Til kategorien ”i tvivl” er henregnet tilfælde, hvor oplysningsgrundlaget har været
mangelfuldt.
Fremover skal svarkategorien ”i tvivl” ikke bruges i målingerne. Det signalerer for
meget usikkerhed i vurderingen i forhold til, at kommunerne skal handle på baggrund
af praksisundersøgelserne.
Hvis der mangler oplysninger, må konklusionen være, at afgørelsen er truffet uden
disse oplysninger. Skulle sagen bedømmes som en klagesag, ville sagen blive hjemvist
til ny behandling i kommunen. Kommunens afgørelse har derfor været mangelfuld.
Fremover skal vurderingen af oplysningsgrundlaget indgå i den materielle vurdering
af sagens rigtighed. Vurderingen af oplysningsgrundlaget indgår som et parameter
i vurderingen af, om afgørelsen samlet set er i overensstemmelse med regler
65