Effektmåling af praksisundersøgelser - Ankestyrelsen

1.2 Mål for effektmålingsprojektet
Ankestyrelsens praksisundersøgelser er anerkendt som et unikt og fagligt meget
velunderbygget redskab. Der er imidlertid som nævnt behov for i højere
grad at kunne måle effekten af undersøgelserne. Det skyldes især, at
• Praksisundersøgelser er et meget centralt, men relativt ressourcekrævende
redskab
• Brugbare effektmål er en forudsætning for at kunne udvikle og målrette
praksisundersøgelserne
Effektmålingsprojektet skal på den baggrund opstille modeller for, hvorledes
der kan effektmåles på praksisundersøgelser.
Effektmåling stiller krav til praksisundersøgelsernes gennemførelse og design.
Eksempelvis vil der være behov for at overveje, hvorledes kommuner og sager
udtrækkes, således at der sikres den tilstrækkelige repræsentativitet. Endvidere
vil der være behov for, at Ankestyrelsens vurderinger i højere grad gradueres
og kvantificeres, således at det er muligt at sammenligne vurderinger af de enkelte
målepunkter, og således at det er lettere at følge en udvikling over årene.
Effektmålingsprojektet skal derfor blandt andet overveje, hvorledes måleskemaerne
skal opbygges, og hvorledes sagsbehandlernes vurderinger af de forskellige
elementer af sagerne skal fremgå af måleskemaerne.
Det vil forøge anvendeligheden af effektmålingen, hvis nævnenes praksisundersøgelser
kan inddrages. Det vil fordre, at nævnene måler sagerne på samme
måde som Ankestyrelsen. Det vil endvidere kræve, at nævnene udvælger
kommuner og sager under hensyntagen til de samme krav om repræsentativitet
som Ankestyrelsen.
Fælles design og fælles opfølgningsramme for såvel regionale som nationale
praksisundersøgelser vil derfor være hensigtsmæssigt. I forbindelse med effektmåling
er det afgørende, at der sker en ensartet måling af sagerne i de praksisundersøgelser,
der indgår i effektmålingen. Som led i projektet er derfor behov
for at udarbejde en manual for måling af sager i forbindelse med praksisundersøgelser.
9